Tragedie i topform

Det skyldes i høj grad Livia Millhagen i hovedrollen som Medea. Hun giver os et uhyrligt ægte portræt af en kvinde, som skubbes til den yderste desperation, og hvis eneste udvej er mord – mord på sine egne børn. Man skal lige over, at hun taler svensk, et ikke altid lige nemt forståeligt svensk. Det vil nok tabe nogle publikummer, men hendes spil er så stærkt, at hun ikke behøver sproget til at gøre sig forståelig. Desuden er der selvfølgelig en pointe med en flygtning, der ikke taler sproget i det land, hun er kommet til.

Den tragiske historie om Medea handler nemlig også om at være på flugt. Medea er sammen med manden Jason flygtet fra deres hjemland, efter hun har ofret alt for Jason og givet ham den velstand, han nu besidder. I deres nye land svigter Jason hende til fordel for kongens unge datter, og Medea kan igen se en fremtid som flygtning for sig – måske også uden sine børn. 

Det er lykkedes Stefan Larsson at gøre den gamle tragedie vedkommende som et moderne ægteskabsdrama om, hvem der skal have børnene, og hvad vil det sige at være på flugt og have mistet alt, man ejede.

Foruden Livia Millhagen er Kenneth M. Christensen mandig, flot og øretæveindbydende god som Jason, Karen-Lise Mynster som den ene del af det græske kor, er en nydelse at høre på, Thomas Bang giver stemningsfuld vellyd på guitar og hopper ind og ud af forskellige roller. Sidste spiller på scenen er svenske Elin Klinga som den anden del af koret, og så medvirker der to små drenge som de ulyksalige børn, der bliver brikker i forældrenes farlige og dødelige spil.

Det er en meget flot teateraften, der bydes indenfor til på Edison – ordets teater i dets fineste form.