Foto Miklos Szabo

Tracy er Turn't (blad) on

Af Tejs Ellesøe 11. marts 2016

Tivoli har denne gang kastet sig over Hairspray, og har så nok efterhånden været hele repertoiret igennem - men det er skønt med en musical, hvor det drøner derud af.

Forstilling
Hairspray

Sted
Tivolis Koncertsal

Spilleperiode
10. Marts - 

Endelig kom Hairspray til Tivoli, efter at vi i næsten et år har ventet på, at vores kroppe skulle fyldes med musik og glæde. Blev forventningerne indfriet? Ja, det gjorde de til dels, og sidst i denne anmeldelse kaster vi stjerner over Tivolis Hairspray Musical.

Hvis man ikke lige kender historien fra filmen, så befinder vi os i 1962. USA's præsident hedder John F. Kennedy, og racekrigen buldrer derudaf. Ja, selv i byen Baltimore er der forskel på sort og hvid.

Tracy Turnblad og de andre
I det fine programkatalog står der; Hairsprays unge heltinde hedder Tracy Turnblad. Og hun er en heltinde. Selvom der er indført "negerdag", så holder det ikke unge Tracy tilbage for at mene, at Negerdag, burde være alle dage. Tracy spilles af 19-årige Nanna Rossen, og vi er ikke et sekund i tvivl om, at her ser vi en kommende stjerne. Hun synger rigtig godt, faktisk er hun helt fantastisk på scenen, og hun er det helt rigtige valg som Tracy Turnblad. Hvis der skulle sættes et lille men, så er hun slet ikke fed nok - og det samme gælder for moderen Edna Turnblad. Man kunne bestemt godt sy nogle ekstra puder under deres tøj, for at gøre det lidt mere troværdigt. I hvertfald i forhold til filmen.

I rollen som Corny Collins ser vi musicalstjernen Silas Holst, som efterhånden har været med i alt, der er værd at være med i. I Hairspray har han dog ikke hovedrollen, som vi ellers er vant til. Der er ingen tvivl om, at Silas er god, og det har vi sagt før, men nogle gange er det også rart, at der kommer nye kræfter til. Så det er klart et frisk pust at se Johannes Nymark i rollen som Link Larkin. Johannes kan synge og danse, så i fremtiden kan vi måske også se, at han "nupper" nogle roller fra den god Silas.

Lene Nystrøm, Miss Aqua. Ja, hvem havde set den komme. Hun spiller den hvide Velma Von Tusse, en tidligere skønhedsdronning, som stadig lever stort på, hvad hun var engang, og hun hader i øvrigt sorte. Hun er ivrig for at få sin datter ført frem som Miss Hairspray. Datteren spilles af den blonde Julie Zangenberg, og hun er rigtig god til at spille dum blondine. 

Nu når vi er i en anmeldelse, er det jo ikke kun de hvide der skal roses. Det sorte Crew med skønne Caroline Henderson i spidsen som Motormouth Maybelle er absolut også fantastisk. Dog skal det siges, at hun bliver meget bedre i anden akt. Ja, faktisk er alt bedre i andet akt, men den er en anden historie.

Seaweed som "leder" de sorte, spilles af Jean Michel. Vi kender ham fra X faktor, men han er perfekt i rollen, og hvor er det skønt, at man for engang skyld ser medvirken med kulør. Og total bonus, at han synger godt. SÅ lad os endelig se mere til Jean Michel.. Hvis de tør, vi lever jo ikke i 1962 mere.

Brygmann i dametøj
Det er vist efterhånden ingen hemmelighed, at Martin Brygmann elsker at været i dametøj på en scene. Det er set utallige gange før, bl.a. fra det Brune Punktum. Der hersker ingen tvivl om, at Brygmann er både sjov og god i dametøj, så skulle han en dag springe ud som transkønnet, ville det nok ikke komme bag på nogen.

Før forstillingen tænkte jeg, at enten er det knald eller fald med Brygmann i dametøj. For en rolle som Edna Turnblad, er en seriøs rolle. Vi ser det klart og tydeligt i filmen "Hairspray" fra 2007 hvor det er John Travolta der giver den som Edna Turnblad - en rolle det tog Travolta ret længe at sige ja til. "Hun" er morsom, men det falder på intet tidspunkt igennem og bliver plat, og man tænker ikke, at det er John Travolta i en kjole.

Sådan er det, desværre ikke helt med Brygmann. Der er intet tidspunkt i den danske musicalversion af Hairspray, hvor man ikke tænker: Det er Martin Brygmann i kjole.  Han redder den okay, men nogle gange bliver det desværre lidt for fjollet A la det "Brygmannske". Måske fordi det er for naturligt med ham i kjole. Jeg havde hellere set Jesper Lohmann, som spiller faderen i "Edna" rollen, og Brygmann i faderrollen. 

Scenografi og LYD
There is something rotten in the state of Denmark, eller i hvert fald med Tivolis lyd i koncertsalen. Man skal helst sidde i midten for at blive blæst bagover. Jeg sad i "damesiden", og på 12. Række. Man ser ganske udemærket her, men lyden er absolut ringe. Jeg har oplevet det i en tidligere forestilling hvor jeg var blevet inviteret af en ven til første forpremiere, og lyden var så ringe. Nogle dage senere, skulle jeg anmelde til gallapremieren, og sad midt i salen. Skulle jeg dengang have givet stjerner ved første visning, havde den fået 1 stjerne - vi ende på 5 stjerner til gallapremieren. Få nu lyden fixet Tivoli.

Det skal siges, at i andet akt var lyden blevet blevet en del bedre, dog stadig ikke noget at råbe hurra for.

Scenografien var dejlig. Skønt at se, at det ikke bare var lys-scenografi men rigtig kulisser, der blev flyttet rundt, men sådan er det i Tivoli.

Alt i alt en rigtig god musical, desværre ikke til 6 stjerner, men mon ikke 4 store stjerner kan gøre det. En af dem er dog til Nanna Rossen, aftens største talent.   

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr