Rummet er stort set nøgent. Kun otte hvide designerstole står på scenegulvet. Skuespillerne Sofie Gråbøl og Morten Kirkskov kommer ind, og præsentationen af stykkets – i denne udgave – to medvirkende kan begynde: ægteparret Marianne og Johan.
Johan: Det kan lyde en smule selvoptaget, hvis jeg beskrive mig selv som meget intelligent, vellykket, ungdommelig, velafbalanceret, sexet.
Marianne: Jeg er gift med Johan.
Gamet er i gang. I mange af scenerne gælder det om at holde tungen lige i munden, hvis man skal opfange nuancerne og forskellene i mande- og kvinderollen. Ordene flyder grotesk og morsomt afsted. Ingmar Bergmanns dialog er i passager en genial beskrivelse af parforholdet. Mand som kvinde. Kvinde som mand. Mange gange føles ordene naturlige. Kun scenen om abort virker decideret komisk.
Reading – ikke skuespil
Fidusen ved denne reading, hvor skuespillerne det meste af tiden læser op fra manuskriptet, er, at Johans replikker siges af Sofie Gråbøl og Mariannes af Morten Kirkskov. Det unge instruktørtalent, Therese Willstedt, har iscenesat.
Det er et gammelt teatertrick at lade mænd spille kvinderoller og omvendt. Her beholder manden og kvinden deres kønsidentitet. Her er det bare ordene, der er byttet om op. Og der er mange ord i Bergmanns velskrevne, spydige og morsomme manuskript om ægteskabet, kærligheden og alt det omkring. Dialogen er i højsædet, og netop derfor er dramaet perfekt til en reading.
Akademikerparret Marianne og Johan har hovedrollerne i Scener Fra Et Ægteskab. I en knivskarp dialog følger vi deres forhold. Stille og roligt falder det hele fra hinanden, i skænderier og i kynisme, i et ægteskab, hvor kærlighed bliver til had - hvor omsorg bliver til fravær, hvor samvær bliver til skilsmisse.
Scener Fra Et Ægteskab – anno 1973
Ingmar Bergmanns tv-serie Scener Fra Et Ægteskab, fra 1973, lagde gaderne øde. Det var i Danmarks Radios glade monopoldage, så alle så med. De så stjerneskuespillerne Liv Ullmann og Erland Josephson flå hinanden ihjel – verbalt - som parret Marianne og Johan.
I midten af 1970’erne var ungdomsoprøret kommet til parcelhus-Danmark. Mange kvinder følte sig forbigået, som Marianne i stykket. Hvad med kærlighed, hvad med sex, hvad med mig.
På den konto ramte Bergmann tidsånden. Det var nok ikke alene Scener Fra Et Ægteskab, der fik ægteskaber til at gå i opløsning og parterapi til at eksplodere, men tv-serien havde ganske givet en aktie i at skilsmissekvoten steg i de år.
Scener Fra Et Ægteskab blev også tolket, som et stykke kunst over Ingmar Bergmann og Liv Ullmanns eget ægteskab. I dag står stykket som en milepæl i skandinavisk dramatik fra 1970’erne. Stykket er for længst rykket fra tv-serie, til film, til teater. Jeg så stykket på den svenske nationalscene, Dramaten, for et par år siden. Der kunne man virkelig mærke på publikum, at stykket er blevet svensk folkeeje.
Ingmar Bergmann har sagt, at Marianne og Johan skal fremstå menneskelige. Derfor prøver han at gøre dem modige, feje, glade, kede af det, vrede, kærlige, forvirrende, usikre, kloge, ulækre, barnlige, storslåede, kærlige, hjerteløse, dumme, elendige, hjælpeløse, jaloux. Alle de menneskelige reaktioner og følelser, der findes inden for rammen Scener Fra Et Ægteskab.
Reading: Scener Fra Et Ægteskab 2016
Readingen på Det Kongelige Teater var en god og underholdende ide. I perioder savner jeg dog rigtigt skuespil, hvor karaktererne spiller sig ud. Kønsbyttet betød, at opmærksomheden skulle skærpes. Hov kan en mand sige det? Og kan en kvinde være så rå.
Det underfundige er, at Sofie Gråbøls, alias Mariannes, mandereplikken virkede ok, anno 2016. Man accepterer, at Marianne har en knivskarp karriere, og at det er Marianne, der vælger at smutte fra mand og børn, fordi hun har fundet en ung elsker. Det havde man nok ikke gjort i 1973. Til gengæld blev Morten Kirkskovs Johan med kvindereplikker ikke nær så spændende. Måske fordi Kirkskovs spil er så mandigt og maskulint, at det overskygger de følsomme ord. Faktisk var han bedst, når Johan med Mariannes replikker var vred.
I stykket er der referencer til Et Dukkehjem af Henrik Ibsen fra 1879, hvor Nora som bekendt forlader Helmer og sit hjem. Kvindefrigørelsen var i gang, den fortsatte med Bergmanns Scener Fra Et Ægteskab og fortsætter i dag og i morgen. Det Kongelige Teater gav os en aha-oplevelse. Man kunne også have ændret status, så begge roller var bøsser eller lesbiske. Ville det have ændret noget?
Vi skriver 2016, stykket er 43 år gammelt. På ord er vi stort set kommet videre i mande-kvinderollerne, men i handling er vi langt fra i mål. Med kønsskiftet mellem Marianne og Johan fik vi endnu engang mulighed for den vigtige refleksion omkring køn og identitet. Stykket handler dog først og fremmest om kærlighed eller mangel på samme, og i min optik har kærligheden ikke køn, hudfarve, seksualitet eller religion.
Da der var tale om en reading, har vi valgt ikke at give stjerne til Scener Fra Et Ægteskab.
Transkønnede væk fra sygdomsliste
Næsten i forlængelse af diskursen mand/kvinde, kunne Radioavisen, natten før Sofie Gråbøl og Morten Kirkskov gik på scenen, fortælle, at Sundhedsminister Sophie Løhde fra Venstre vil fjerne transkønnethed fra listen over psykiske sygdomme. Jeg ved godt, at Bergmanns stykke på ingen måde berører det emne, men når nu timingen er så fin, når nu mand/kvinde er oppe at vende, når nu dette er et LGBT-site, så giver det måske alligevel plads til refleksion og eftertanke.