WALLMANS årlige show er noget, man glæder sig til. En glad, sexet aften med masser af hotte dansere, sangere og artister. I år bliver det lidt af en skuffelse.
TITEL:
FLASHBACK
TEATER:
Wallmanns i Cirkusbygningen, København
SPILLEPERIODE:
Spiller frem til juni 2017
Servicen er stadig i top hos Wallmans. Venlige, opmærksomme og dygtige tjenere sørger for, at vi har en god stemning ved bordet inden showet begynder.
I år er showet en hyldest til Cirkusbygningen, der fylder 130 år, man lægger ud med, og temaet for aftenen er nostalgi og tilbageblik. Efter de to sidste års forrygende dampende sexede shows er forventningerne tårnhøje. Desværre bliver det en lidt tam affære. Der er ikke rigtigt det charmerende overskud eller glimtet i øjet hos de medvirkende – og kemien synes heller ikke at være rigtigt fundet endnu, selvom showet har gået en måned. Timing og præcision var heller ikke på det forventede niveau – den førnævnte måned taget i betragtning.
Vi begynder ellers smagfuldt med den meget dejlige suppe, men allerede åbningsnummeret når ikke op i højder med den flotte høje sal vi befinder os i.
De tre første numre er stort set glemt igen, så snart de er slut. For megen sing-along og sangere i salen, hvor der intet sker på scenen. Danserne har absolut intet mindeværdigt at lave i det meste af showet, og det er en meget teknisk tvivlsom og uhomogen gruppe, der er fundet til dette års show. At de så har fået en række enormt triste og ikke særligt opfindsomme koreografier at gøre godt, med hjælper heller ikke på oplevelsen. Vi mangler en koreograf som danske Kim Nielsen, som gav os et af de bedste dansenumre i sidste sæson.
Mortens aften
Heldigvis havde Morten Kjeldgaard fra Vild med Dans koreograferet et effektivt og flot latinnummer, hvor det er første gang at tempoet og stemningen stiger i salen. Den specielle, sexede charme som Wallmans er så kendt for, og som har været så fraværende i begyndelsen af aftenen, bliver heldigvis også skruet på nu – og det er en imponerende flot scenografi, det hele foregår i. Det bliver aftenens bedste nummer efterfulgt af et sødt brudenummer, to smækre stærke mænd, en nuttet lille artistmand i sit eget diskokugle-kostume og en forførende altslugende dame.
Sangligt er niveauet bedre end det dansemæssige. Elin Öhgren og Viktor Lindgren fører an vokalt med danske Jean Michel Helgason med Robin Blomgren lige i hælene.
Maden er glimrende – især suppen, men den delikate Bananmousse er også værd nævne. Hovedrettens kød var desværre ikke på min tallerken så mør, som huskes fra sidste år.
Man burde stramme og skifte ud i numre og personale, hvis dette show skal holde sig helt frem til juni – ellers må man nøjes med en jævn aften på Wallmans i denne sæson.