DEKALOG I UDDRAG

Det er parafraser over Bibelens ti bud, Kieslowski har bygget sin TV-serie og dermed også manuskriptet til forestillingen over. De ti bud er blevet til seks fortællinger på teatret. Det er hverdagsfortællinger i den melankolske ende af skalaen. Det er jo en fortællestil fra Østeuropa, som generelt er en smule tungere og mere dybsindig end vores lidt mere bombastiske nordiske fortællestil. Det lykkedes for Jacob F. Schokking at får fortællingerne til fremstå i en spillestil, som ikke er alt for tung trods en masse regibemærkninger, som skal siges højt både af de medvirkende i scenerne og af de øvrige skuespillere,  som ikke nødvendigvis er involveret i den pågældende scene. Det bliver især i anden akt en smule langtrukkent og kan virke lidt unødvendigt –  til gengæld er det konsekvent.

Billedmæssigt er det flot – som altid hos Schokking. Store betonblogge der signalerer både det triste grå østblokbyggeri fra 80´erne og de store sten, som De Ti Bud er mejslet ned i ifølge legenderne. Det er velfungerende og flot og giver en passende stemning om de lidt småtriste skæbner, vi er vidne til igennem de to en halv time, forestillingen varer.

De medvirkende spiller afdæmpet og med en indestængt passion, der giver en følelse af desperation og håbløshed i et Østeuropa både i forandring og i umulig tristesse.

Flemming Enevold er knugende god som overlægen, der giver efter for ønsket om at hjælpe den kvinde, der har kørt hans hund over, senere gribende som den impotente mand, der ikke kan håndtere den jalous,i det medfører, at han har givet konen lov til at tage sig en elsker. Søren Sætter-Lassen er præcis i sine udtryk som taxichauffør med sidespring, Bodil Jørgensen knastør og sjov som tante, husholderske, forsmået kone og husværtinde. Elliot Crosset Hove er skøn ungdommelig energi i diverse roller, Marie Louise Wille kan være både sød og sexet, Thomas Levin griber med sin desperate brutale morder.

Sæsonen er skudt godt i gang på Betty Nansen, som holder samme niveau, som man er blevet vant til på det skønne Frederiksberg Teater.