Flot og kold

Musikken emmer af dramatik og varme og står i skærende kontrast til en kold og kølig scenografi og iscenesættelse. Det kunne der være en pointe i. Det synes der bare ikke at være i Nikolaj Hübbe og Silja Scharndorffs version. Vi begynder flot med kongens død og prinsen står som en anden Hamlet med mor og Von Rothbart ved sin side.

Et underligt uforklarligt sort fakultet render rundt og foregiver at skulle være et intrigant hof. Der danses rundt af lyst af både børn og voksne dansere. Flot og præcist er det, men det kunne ligeså godt have været en Balanchineballet uden handling. Der var ikke skyggen af en fortælling eller karaktertræk hos nogen af de medvirkende, men så kom Ida Prætourius på scenen. Med en sårbarhed og med en længsel dansede hun betagende den hvide svane og senere med stålsat sexet charme den sorte pendant i anden akt. Sikkert og flot på tå - en præstation som næsten alene hævede forestillingen op på et internationalt niveau. Hendes prins var Marcin Kupinski, som var sikker og nydelig uden nogen form for dramatisk personlighed. Tobias Praetorius var flot snurrende og springende som narren, Jonathan Chmelensky dæmonisk som Rothbart og Andreas Kaas nydelig som vennen Benno. Svanerne dansede alle med stor præcision denne aften, og dansene i anden akt var spændende og interessant nyfortolket af Gregory Dean og Oliver Starpov.

Det føltes bare ikke som om, der var reason d'etre med denne iscenesættelse. Det lykkedes i hvert fald ikke at få noget passion og drama ind i den ellers dramatiske historie. Det lykkedes ellers flot hos f.eks. Patrice Bart, hvis version de bl.a. danser i Berlin. Herhjemme er vi ikke godt vant med Svanesøen. Tidligere havde vi Peter Martins endnu mere tåbelige version i alt for mange år.

Trods alt er det en veldanset aften. Musikken er skøn, selvom den er lige lovlig meget dirigeret på dansernes præmisser af den unge Alexander Prior. Og så er der Ida Praetorius, som er hele aftenen værd . . . hun havde fortjent en bedre iscenesættelse til sin svane. Fem stjerner til hende.

Tre til opsætningen og så ender vi på fire.