Aliena (Maria Lucia Heiberg Rosenberg) og Jack (Laus Høybye), Foto DENNIS WESTERBERG Østre Gasværk Teater

Flot og velspillet

Af Per Lundsgaard 16. oktober 2016

Østre Gasværks kæmpesatsning af Ken Follets romanbestseller reddes hjem af et velsyngende og velspillende hold af sangere og skuespillere.

TITEL:
Jordens Søjler musical af Thomas Høg, Lasse Aagaard og Sune Svanekier

TEATER:
Østre Gasværk Teater

SPILLEPERIODE:
12. oktober – 18. december

Det er noget af en mundfuld at gå i gang med for enhver dramatiker; at omskabe 1000 siders roman til en musical forestilling. De to andre gange, jeg har set kæmpeværker forvandlet til musicals; Matador på Operaen og Ringenes Herre i London, er det ikke lykkedes at få det til at fungere.

Det lykkes bedre for holdet bag Jordens Søjler – ikke mindst fordi de har fået den perfekte ramme at spille forestillingen i på Østre Gasværk. Dette imponerende rum er i sig selv hele scenografien. Det har man klogeligt indset, så der er næsten ingen anden scenografi end selve gasværkets imposante kuppel. Det gør også, at man kan fokusere på historien – og fortælle hurtige små scener i et rapt tempo. Der går dog lige en tid før man har vænnet sig til, hvem der er hvem i det enorme persongalleri og de mange tråde i historien, man skal følge.

At det overhovedet tilnærmelsesvis lykkes, skyldes til dels en stram og præcis instruktion af Jakob Schjødt, dels et yderst veldisciplineret hold af sangere og skuespillere, der tydeligt giver skarpe rids af de figurer, de portrætterer.

Til gengæld skal de så trækkes med en yderst monoton musik og en til tider nærmest banal lyrik. Bevares, der synges smukt og dramatisk, og sine steder er der meget smukke passager i Lasse Aagaards musik – især i trioer og kor-steder. Det er også flot orkestreret og spillet af kapelmester Nikolaj Busk og hans hold af musikere. Flot vellyd i kuplen ingen tvivl om det. Men det meget ensartede lydbillede gør, at forestillingen kommer til at virke meget tung uden egentlige højdepunkter, og det kommer man til at mærke især i anden akt. Til gengæld er det som om, sangteksterne får mere saft og kraft, jo længere vi kommer ind i forestillingen, men de meget lange recitativer kommer sine steder til at virke nærmest ufrivillig komiske og yderst banale.

Der spilles som nævnt ganske imponerende og stramt hele vejen rundt. Især Casper Philipson som Bror Philip, der skal holde vores interesse fanget hele vejen i gennem som forestillingens fortæller – en stemme vi meget gerne lytter til. Marie Lucia Heiberg Rosenberg får hentet endnu en stærk kvindelig hovedrolle på sit repertoire som Aliena, Laus Høybye er ikke kun nuttet som Jack men har også en indestængt passion og styrke, der passer godt til rollen, Nikolaj Jandorf er ond og sexet som William, Kasper Lesiner rund og god som Tom Bygmester, Thomas Ambt Kofoed har den rigtige blanding af at være gudfrygtig og djævelsk intrigant og Andrea Pellegrini er gribende som Ellen med de magiske evner.

Det er en imponerende aften i Østre Gasværk – flot og lang!

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr