Foto Agnete Schlitchkrull

NØDDEKNÆKKER PÅ SPEED

Af Tejs Ellesøe 2. december 2016

De løber mindst en halv maraton på scenen, og orkestret følger med i højt tempo, men det giver en Nøddeknækker, der flyver over scenen uden døde punkter i Tivolis Koncertsal.

TITEL:
NØDDEKNÆKKEREN
af Peter Bo Bendixen (Koreografi),
H.M. Dronning Margrethe (Scenografi)
Tjajkovskij (Musik)
Henrik Lyding (Libretto)

TEATER:
TIVOLI BALLET TEATER i
TIVOLIS KONCERTSAL

SPILLEPERIODE:
1. – 30. DECEMBER

Det er nu tredje år, at forestillingen er på plakaten, men det er første år  Tivoli Copenhagen Phil sidder i orkestergraven. Det er absolut et plus, som man forhåbentlig ikke igen går væk fra. Det hele føles pludselig mere rigtigt med levende musik. At der så dirigeres med en sans for detalje og tempo som hos Henrik Vagn Christensen, er jo blot yderligere på plussiden.

Det er helt klart første akt af Nøddeknækkeren, der fungerer bedst i forhold til andre versioner. Godt set er det at flytte handling til København og ikke mindst Tivoli, hvor anden akt folder sig stemningsfuldt ud.

Hyggeligt og sjovt er det at se de garvede karakterdansere fra Tivoli Ballet Teater, som jo sommeren igennem giver liv til de klassiske pantomimer på Tivolis smukke Pantomimeteater.

Der er masser af liv i kludene hos både unge og ældre dansere. H.C. Andersen, Bournonville og andre personligheder fra 1870'ernes København er til festlig julefest hos Clara og hendes velbeslåede forældre. Flotte soldater slås med de søde musebørn fra Tivoli Ballet Skole, hvirvlende snefnug og en lokkende Snedronning får Clara og hendes bror Fritz på afveje – men heldigvis kommer Columbine, Harlekin og Pjerrot til undsætning i en flot flyvende luftballon. Så går turen som nævnt til Tivoli i anden akt, hvor Dronningens scenografi tager sig smukkest ud.

De indlagte danse er fyldt af spændstige baller og flotte spring hos herrerne samt graciøs tåspidsdans hos damerne. Grand Pas De Deuxen blev på premiereaftenen danses med bravur og overskud af Michál Krcmar og Alina Nanu, der til daglig danser i hhv. Den Finske Nationalballet og Den Tjekkiske Nationalballet.

En flot balletaften med et korps, der virker uhyre homogent og sprudlende af livsglæde og energi – lige til at blive i perfekt julehumør af!

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Händels oratorie Saul er blevet en flot operaproduktion på Operaen.

Flot sceneudgave af Händels barokoratorie om Kong Saul

Operaen har set rigtigt med igen at invitere den visonære operainstruktør Barrie Kosky til København. Ligesom ...

24. mar
Forestillingn 2:22 på NørregadeTeatret er et rigtig godt teatergys om spøgelser.

Sikkert teatergys

NørregadeTeatret har sammen med Sjællands Teater taget en ikke ofte spillet teatergenre i Danmark op,nemlig te...

18. mar
Der er masser af spas i opesætningen af Ariadne på Naxos på Operaen, men det trætter i længden.

Smuk sang og forvirring

Ariadne på Naxos er fuld af den skønneste musik fra Richard Strauss, som bliver flot formidlet på Operaen i en...

16. mar
Askepot med Lions Musical er et flot show.

Musikken redder Askepot

Den nye musicaludgave af eventyret om Askepot er et flot show i Tivolis Koncertsal – med masser af god musik s...

9. mar