Mord og kærlighed

Her er det Lise Baastrup som en gribende, rørende og desperat Aileen Wuornos, som var Amerikas første kvindelige seriemorder, og hun er mere rå og desillusioneret end Theron var i filmen.

Jeg ved ikke, hvad der kommer tættest på virkelighedens Aileen, men det virker i hvert fald stærkt og går lige i sjælen på publikum at se Lise Bastrup forsvare sit monster af en kvinde. En kvinde, der fra barnsben er blevet udnyttet – mest seksuelt - og derfor ikke har de store tanker om mænd i sin søgen efter den berømmelse, hun drømmer om som erstatning for den manglende kærlighed i livet.

Vi møder hende, da hun nærmest har givet op. Hun møde pigen Selby på en bøssebar – og de bliver hovedkulds forelskede. Det bliver startskuddet til et stormfuldt forhold og til vejen mod afgrunden for Aileen. Hun har levet som prostitueret, siden hun var 15 år, men prøver at finde et job, da hun flytter sammen med Selby. Det lykkedes naturligvis ikke, og hun vender tilbage til sin gamle metier, da manglen på penge bliver for stor. Midt i et blodigt voldtægtsforsøg af en ubehagelig kunde, får hun nok og skyder ham. Det er kun det første af en række mord på mænd, der til sidst nærmest bliver rutine i en bestialsk indtægtskilde af penge og biler – kanaliseret af den store kærlighed til Selby og trangen til at beskytte og give hende alt hun har bug for.

En slags moderne lesbisk Bonnie og Clyde – hvor kun den ene er direkte aktiv i forbrydelserne.

Ud over de to hovedpersoner er der kun to andre spillere med i forestillingen. De klarer alle de andre roller med både humor og nærvær, og så må Jon Lange være en af de mest sexede mænd på den danske teaterscene i disse år!

En stor grund, til at forestilling lykkes, er, foruden Anders Lundorphs fortættede og detaljerede iscenesættelse, den eminente lydkulisse af Rosa Lux, med masser af vellyd og lækre rytmer.

Der står godt nok på teatrets hjemmeside, at forestillingen bygger på et stort materiale af bøger og dokumentarer og til sidst nævnt Hollywoodfilmen, men manuskriptet er direkte planket fra sidstnævnte uden nogen tegn på anden inspiration. Det rykker dog ikke ved at det var en følelsesforførende aften i teatret.