Flot blandet balletaften på Gamle Scene

Vi begynder aftenen med Wayne McGregors Infra. Titlen betyder under, og under en videoskærm af gående mennesker får vi en række relationer og soloer som et symbol på den vildskab, desperation, lyst og kærlighed, der ligger under overfladen på os alle sammen. En flot danset ballet, der har masser af interessante pas de deux kombinationer og ben, der smækker i vejret i et næsten William Forsythe-agtigt tempo.

Anden ballet denne aften var af Jiri Kylián, der jo var koreografen bag Den Kongelige Ballets næsten kult-agtige hit Silk & Knife fra 2007. Her bliver vi præsenteret for en ganske anden slags ballet end dem, vi så i 2007. Otte af ballettens damer er på scenen klædt i sort – og de er alle på hele den tid, balletten varer. Præcist og med masser af scenisk overskud bliver der danset til Steve Reichs inciterende trommerytmer. Frækt og forførende!

Vi sluttede aftenen med Akram Khan, af engelsk-bangladeshisk familie. Han har været meget omtalt i London for sin nyfortolkning af balletklassikeren Giselle, der havde premiere med English National Ballet i januar, så det var med stor forventning, at skulle se hans ballet Vertical Road. Den skuffede ikke. Aftenens flotteste visuelle oplevelse var den. Som et støvet ørkenfolk på vandring danser de 12 dansere til Nitin Sawhneys imposante musik med en nærmest skæbnesvanger, ildevarslende tromme som hovedinstrument. Med en intens energi danses der i flotte formationer – hele tiden med Sebastian Haynes som en figur ved siden af de andre. Han både befaler, beagter og provokerer flokken. Det får nærmest en slags rituel form, og det er en meget fascinerende ballet, der danses bragende godt af de medvirkende.

En flot og moderne balletaften, som Den Kongelige Ballet gerne måtte give os mange flere af.