En herlig aften i de unormales cirkus

Det er ganske enkelt både gribende, rørende og morsomt at sidde og se på de kære skøre unormale væsener nede på scenen. Der er både en spastiker i kørestol, en transvestit, en exhibitionist, en skægget dame, en gammel hippie etc. Hver har de deres eget nummer – foruden en fælles indmarch og en apoteose. Det er flot sat sammen af Siggi Óli Pálmason og Laura Rasmussen på en måde, der aldrig udstiller de medvirkende men flot hylder dem. De medvirkende har også en dejlig ironisk distance til sig selv og deres unormalheder og samtidig en passion for at fortælle deres historie, der gør at vi gribes og røres på tilskuerpladserne.

Det hele er pakket lækkert ind i lys og dekorationer, og de medvirkende ved, hvad de skal og har tjek på deres optræden, så det aldrig bliver småpinligt eller amatøragtigt at se på.

En forestilling der i hvert fald satte sig dybt i mig – og fik mig til at føle en vis stolthed over også at tilhøre en gruppe, der ikke bliver betegnet som normal.

Hurra for de unormale i denne forestilling – der så sandelig er med til at gøre det hele lidt mere sjovt i denne ellers så triste periode i verdenshistorien.