Kollaps på livets motorvej

Vi har som mennesker travlt med alting i dag. Farten er afgørende – man vil hurtigst muligt fra A til B, og når man så endelig er kommet til B, vil man oftest gerne et andet sted hen igen.

Det gælder også andre af livets gøremål: uddannelse, job, karriere, familie og børn. Der er ikke megen tid til eftertænksomhed, til at sætte farten ned. Eller til at stikke af fra normen og de regler, vi alle lever efter. Man har helst de rigtige meninger, og man overholder helst alle regler og love.

Bilisten viser, hvad der sker, når al den indestængte vrede og frustration eksploderer midt i al pænheden.

Frank Thiel spiller en ordentlig bilist. Han overholder alle færdselsregler og forventer til gengæld, at alle andre også gør det. Det er, som han siger, det største menneskelige gruppearbejde at køre i bil.  Han har tjek på kilometerne og længden mellem arbejde og hjem, mellem hjem og de forskellige familiemedlemmers fritidsbeskæftigelser og bopæl. Men pludselig krakelerer overfladen – han får fingeren af en medbilist, og så går den vilde jagt på at få bragt orden tilbage på vejen. Eneste menneskelige kontakt, han har – da alle andre har lige så travlt – er stemmen i højtaleren på en McDonalds drive-in, som får sig nogle meget interessante bestillinger.

Frank Thiel spiller sin bilist helt forrygende. Man ser frustrationen og desperationen lyse ud af hans øjne – men også en afmagt over for et system og en verden, han dybest set ikke kan forstå. Han har mistet troen på sig selv og troen på sine medmennesker. Det er en meget flot præstation, som Viktor Tjernelds har iscenesat stramt og præcist.

En forestilling som helt klart vil tale til rigtig mange – også ikke-bilister.