Lone Hertz, Henrik Kofoed og Tina Gylling Mortensen er alle tre helt forrygende i Don Ranudo på Grønnegårdsteatret, og har sammen forestillingens bedste scene. , Foto Bjarne Stæhr

Holberg i Spanien

Af Per Lundsgaard 1. juli 2017

Grønnegårdsteatret spiller i denne sommer Holbergs spanske komedie Don Ranudo fra 1723 med masser af morsomme indslag.

TITEL:
Don Ranudo
af Ludvig Holberg

TEATER: Grønnegårdsteatret 

SPILLEPERIODE:
30. juni – 26. august 2017

Komedien handler om et spansk ægtepar af gammel og fornem slægt – så fornem at de stort set ikke kan omgås nogen andre i byen, ja nærmest i hele Spanien. Det går så ud over datteren, der meget gerne vil giftes med en af ikke så fin familie. Det groteske opstår så i, at de fornemme er fattige som kirkerotter, mens de knapt så fornemme har masser af penge. En fiks problemstilling, som Holberg får masser af satire ud af – glimrende moderniseret af Claus Flygare med smarte ordspil og navne helt i Holbergs ånd.

Emmet Feigenberg har iscenesat med fine detaljer og sjove påhit, uden helt at være så vild og fyrig som komedien lægger op til. Det bliver en smule for tamt i tempoet, og der var scener og personer, der helt kunne skæres væk, uden at det ville gøre noget for helheden – bl.a. Steen Stig Lommers egen rolle som page hos Don Ranudo, skal absolut intet andet end være unødvendigt fyld, og bliver aldrig for alvor sjov som figur. Noget af problematikken i forestillingen skyldes også Holberg selv. Det er ikke en af hans mest vellykkede komedier. Der er megen snak, der ikke skal så mange steder hen, og en intrige, der er meget lille, og hvor forvekslingen og udredningen af samme til sidst nærmest er ikke-eksisterende, derfor havde en skrappere og vildere stramning af løjerne været kærkommen.

Til gengæld er der nogle helt henrivende scener mellem Henrik Kofoed og Lone Hertz som det fattigfine ægtepar, der finder på alskens historier for at dække over deres fattigdom. Ubetalelige skønne i scenen, hvor de inviterer en bondemand indenfor, for at prøve og se om de kan spise så jævn mad – vi som publikum ved, at de ikke har spist mad i flere dage grundet manglende kapital og ubetalte regninger. De er så optaget af deres egen fornemhed, at de selv tror på de løgne, de fortæller andre. Dermed bliver de komiske og latterlige figurer, men Emmet Feigenberg formår også at gøre dem menneskelige, så vi som publikum også har sympati for dem, og det er flot gjort. Man kan måske sige, at både Lone Hertz og Henrik Kofoed agerer lidt for sunde og friske til at ligne nogle, der ikke har fået et ordentligt måltid i flere år og derfor nærmest må være fuldstændigt tappede for kræfter – men pyt de er begge overordentlig vellykkede i rollerne.

Tina Gylling Mortensen er formidabel som den entreprenante søster til Peter Halds overklasseforkælede bejler med fyrig bule i bukserne. Molly Blixt Egelind er sød og charmerende som datteren af de fattigfine, og Ida Cæcilie Rasmussen samt Jesper Hyldegaard fylder rollerne som de altid snarrådige tjenestefolk godt og kækt ud. Det hele er er tilsat stemningsfuldt guitarspil af Jacob Gurevitsch.

Der var ikke megen spansk sommer over vejret til premieren. Alligevel kunne vi nyde Karin Betz' flotte kostumer og skæve varme scenografi med masser af knald på de farver, forestillingen manglede en smule i iscenesættelsen.

Tjek os ud

Teater

Annonce

Hvem kan sige nej til en omgang fransk?

For to år siden fik Regnbuepladsen en ny restaurant da Madklubben og Steak Royal flyttede ind. Her knap to år ...

I to år har man kunne vælte sig i kød, kød og mere kød. Altid store saftige b...

Turen går... med Interrail 

Har man ikke har travlt, er det at rejse med tog noget af det smukkeste, og med DSB Interrail kan man hoppe af...

Der er vist ikke nogen rigtig eller forkert måde at bruge en interrail-billet på. Som DSB selv skr...

La Bayadère i Prag

Kan man være heldigere end at opleve koreografen Javier Torres nyfortolkning af La Bayadère mens man er i Prag...

7. jul
Sonja Richter som centrum for alles opmærksomhed i Misantropen i Grønnegårdsteatret.

Monoton Misantrop 

Flot er det i Grønnegårdsteatret med blå himmel, grønne træer og flotte kostumer, men en smule stillestående b...

30. jun
De tre medvirkende i forestillingen Forever Young er oplagte men mangler den sidste gnist til at hive morskaben hjem.

Op med sprøjten

Denne farce over medicinalindustrien har selv brug for en saltvandsindsprøjtning. 

25. jun
Det er noget showet kører og musikken spiller at musicalen Seebach løfter sig helt op i det euforiske.

Seebach får taget til at løfte sig på Gamle Scene

Fredericia Teater har igen indtaget Det Kongelige Teaters Gamle Scene – denne gang med deres storsælgende musi...

25. jun