Det er for vildt - lækkert

Dette kunne have været en slavisk anmeldelse af de fire moderne balletter i program A med Alvin Ailey balletten i Tivolis Koncertsal. Det kunne også være stribevis af superlativer og en kraftig opfordring: SE AT KOMME IND OG SE DISSE GUDESMUKKE, SMIDIGE DANSERE.

Det bliver vist det sidste. SE AT KOMME AFSTED. Sidste chance er søndag den 10/9 og så næste gang kompagniet gæster Tivoli. For de var der også sidste år. Da blev min søsters kone omvendt, så de havde allerede sikret sig billetter til denne sæson.

I år var det så Deres anmelder og hans mor på 85, der blev fans. Frem for alt af de afroamerikanske dansere med base i NYC og på europaturne. Jeg talte 18, den ene mere fantastisk og flottere end den anden. Der er så sandelig noget at se på: dansernes smittende energi, de smidige katteagtige bevægelser, hænderne, hænderne, hænderne og - støn - de små vug med hofterne der forplanter sig til ens .... Det er bare så svedigt.

Kostumer i neonfarver som malede på de gudeskønne kroppe, flot lyssætning, fed jazzmusik, ikke mindst med Ella Fitzgerald i Ella og så gospel i signaturballetten Revelations skabt i 1960 af Alvin Ailey himself. Det er stadig den der står stærkest og slutter hver en aften - med god grund og til stående ovationer. Jeg ser den som en apoteose til den afroamerikanske kultur i sydens USA. 

Man fascineres af de katteagtige, glidende bevægelser, forrygende soli og ikke mindst når danserne former en vuggende organisme hvor de oprakte bølgende og rykkende hænderne især taler. 

Rocka my soul er den sidste musik, og det gør den i den grad. 

Fem stjerner, seks stjerner?  Nej SEX stjerner.