Flot og følsom spillemand i Malmø

Flot er det når det store orkester og kor giver vellyd til en klassisk musical på Malmø Operas enorme scene.

Denne gang er det klassikeren Spillemand på en tagryg (Spelman På Taket) fra 1964 vi præsenteres for. Det er en forestilling der ofte har været opført herhjemme - sidst på Odense Teater foråret 2016. Det er 18 år siden den har været oppe i Malmø sidst, men det er stadig en yderst aktuel forestilling.

Historien bygger på Sholem Aleíchems fortællinger fra en jødisk shtetl (landsby) i Ukraine, og har mælkemanden Tevje som omdrejningspunkt. Gennem ham oplever vi et skift i tiden - for hans døtre bryder traditionen og gifter sig med mænd som ægteskabsmægleren og familien ikke har valgt. Da så den tredie datter vil giftes med en uden for den jødiske tro, stopper Tevjes tålmodighed med afvigelser fra traditionen som er en vigtig grundsten hos de ortodokse jøder, og han fornægter datteren.

Forestillingen foregår i 1904 hvor der var en masse pogromer og statsligt anderkendt forfølgelse af jøder. De blev sat fra hus og hjem og måtte flygte fra de russiske områder. En del gik lige ind i Nazi-Tysklands jødeudryddelser - en del flygtede til Amerika hvor en svær tid ventede dem. I Malmø begynder og slutter vi elegant med nutidens flygtninge. For musicalen er flygtningenes historie - men den er også meget mere. Den er fortællingen om et brud med religion og traditioner både inden- og udenfor troen, og især en fortælling om kærligheden.

Smukt er det på Malmø Opera, flotte scenebilleder skabt af scenografen Leslie Travers hvor forestillingen foregår i en forfalden stor sal med en masse møbler og skabe der illuderer huse og interiør i den jødiske bydel. Der bliver spillet afdæmpet og stærkt af Philip Zandén som en Tevje der prøver at forstå at tiden ændrer sig. Katarina Ewerlöf giver ham godt modspil som hans bestemte men kærlige kone Golde. Tuva B Larsen, Kristin Lidström og Kerstin Hilldén har alle tre den rette sødme og trodsighed som Tevjes ældste døtre og Jonas Schlyter, Oscar Pierrou Lindén og Erik Espinoza har alle tre den rette pondus og hjertevarme som mændene i deres liv. De øvrige roller spilles også aldeles overbevisende,.

Det er en nydelse at høre orkestret få mange detaljer ud af Jerry Bocks musik. Det gælder både i de mere bombastiske numre og i de stille og følsomme passager i den klezmerinspirerede musik der heldigvis under Magnus Fryklunds kyndige ledelse bliver spillet som Bock skrev den - ikke tåbeligt moderniseret som i Odense.

Koreografisk er der gang i både jøde- og russerdans af Lynne Hockney, og hele forestillingen er kyndigt og følsomt iscenesat af Orpha Phelan i hendes musicaldebut. Hun har tidlligere iscenesat masser af operaer, bl.a. Dead Man Walking på Operaen i København sidste sæson.

Som altid er det en tur værd at tage til Malmø og opleve en musical spillet og sunget med respekt og kærlighed for genren.