Den tabte ungdom

American Idiot er nok den mest kyniske og hårdtpumpede af de ungdomsforestillinger der spiller lige nu. Den er også den dramatisk svageste af dem.

Musikalsk og visuelt er det på toppen i denne kalaidoskopiske fortælling om tre unge venner fra den nederste del af middelklassen der alle drømmer om at slippe væk fra det triste provinsliv  hvor de sidder fast og ikke kan komme videre med livet.

Men det kniber med personkrakteristikken og med at få fortalt den udviklingshistorie der også ligger hos figurene. Det hele bliver lidt det samme i udtryk, og man savner den historiefortælling der var i Malmø Operas udgave af musicalen for et par sæsoner siden. Der er ikke meget hjerte, desperation eller vildskab i personerne - snarere kun samme vrede forestillingen igennem. Instuktøren Tim Zimmermann kommer til kort når det gælder om at få sparket noget dramatik ind i forestillingen. Det går bedre for koreografen Tim Zimmermann når der skal laves flotte scenebilleder og effektfulde masseoptrin.

Det hjælper også på sagen når man har en så god scenograf som Benjamin la Cour, som endnu en gang leverer en medspillende og imponerende scenografi der passer godt ind i Den Grå Hals rustikke look. Orkester og sangere er i sikre hænder hos Mikkel Gomard som sørger for at vi er lydmæssigt forkælede i de 90 minnutter forestillingen varer. 

LÆKRE HOVEDROLLER
Bruno Mitsogiannis er en nydelse både at se og høre på i hovedrollen som Johnny, samme rolle som han spillede i Malmø. Jeg havde fornøjelsen også at se ham som Franki Valli i Jersey Boys i Stockholm, og han har en særlig evne til at give sine figurer en karismatisk udstråling som er svær at få øjnene fra.

Det samme gælder Rikke Hvidbjerg som Whatsername. Hun ejer en kæmpe portion sensualitet - men også en sårbarhed der gør at hun har det lille ekstra der gør en musicaldiva. Hun må meget gerne få mange flere hovedroller på den danske musicalscene.

Christoffer Brodersen fornøjer os igen med sin flotte klare rockstemme som vi også kunne nyde i We Will Rock You. De øvrige medvirkende synger frydefuldt rocket godt - og i ensemblet lægger man især mærke til Mikkel Hóe som sexet amerikansk soldat. 

Så tag blot til Christiania og få ørerne blæst godt igennem af Green Days flotte melodiske, punkrockede partitur som også byder på smukke ballader og strygeinstrumenter. Tak til Heltemus Produktion for at give os endnu en musical på højt niveau efter den meget vellykkede Into The Woods i Tivoli.

Pyt med at dramatikken halter i denne omgang - det er stadig en fryd at blive blæst igennem af et energisk hold der stormer derudaf med højoktan kraft.