Pia Rosenbaum er centrum i den samfundskritiske komedie Til (ingen verdens) nytte på Folketeatret. , Foto Thomas Petri

Svigtet af samfundet 

Af Per Lundsgaard 29. september 2017

På Folketeatrets lille scene Hippodromen kan man i denne tid møde den modne og modløse arbejdsløse.

Titel:
Til (ingen verdens) nytte

Teater:
Hippodromen på Folketeatret

Spilleperiode:
Til 21. oktober på Hippodromen

Turne:
24. oktober - 5. december se www.folketeatret.dk for spilleplan

Pia Rosenbaum spiller stærkt og vedkommende som Berit der efter at være ansat i DSB Billetsalg pludselig står uden job da rationaliseringer og omstruktureringer gør at hendes stilling ikke længere findes. Hun havner hos HR afdelingen som efter bedste evne og regler prøver at få hende til at komme videre i systemet - og se det som en positiv udvikling at søge nye arbejdsmæssige udfordinger hvillket Berit ikke nødvendigvis ser som noget positivt.

Der er heller ikke megen tid til at vænne sig til nye arbejdsgange - først i 7/11 kiosken som jo nu har overtaget det meste af DSBs billetsalg og dernæst i kundeservice. Til sidst står Berit helt alene uden for koncernen uden job og er i A-kasse med dertil hørende jobsøgning og forskellige kurser.

Forestillingen rammer nådesløst ned i en kedelig tendens i tiden - med travlhed og effektivisering - og en stor generation af folk over de 50 år der pludselig er endt som gidsler i en rationalisering og strukturændring de ikke forstår. For dem kan en følelse af ikke længere at være til nogen nytte - og dermed en opfattelse af at der er noget galt med en - have store psykiske konsekvenser og kan ende med en meget tragisk udgang, når den del af samfundet der skal hjælpe, selv er ramt af stress og stramme regler.

Dramatikeren Thomas Markmann har baseret forestillingen på virkelige begivenheder, og det giver en fin autencitet i scener og replikker. Der spilles naturligt og præcist af Finn Nielsen, Lisbeth Wulff og Jacob Lohmann rundt om førnævnte Pia Rosenbaums tragikomiske hovedperson. Det er en forestilling hvori rigtig mange publikummer hurtigt vil kunne nikke genkendene til de enkelte typer. Forestillinge tabet lidt pusten - og enkelte scener kunne være strammet eller undværet. Men alt i alt er det en vedkommende og vigtig lille forestilling som belyser en måske lidt overset konsekvens af det samfund der hurtigere og hurtigere bevæger sig et sted hen hvor de der bestemmer mister forbindelsen og forståelsen for dem de er sat til at bestemme over. 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Hvem kan sige nej til en omgang fransk?

For to år siden fik Regnbuepladsen en ny restaurant da Madklubben og Steak Royal flyttede ind. Her knap to år ...

I to år har man kunne vælte sig i kød, kød og mere kød. Altid store saftige b...

Turen går... med Interrail 

Har man ikke har travlt, er det at rejse med tog noget af det smukkeste, og med DSB Interrail kan man hoppe af...

Der er vist ikke nogen rigtig eller forkert måde at bruge en interrail-billet på. Som DSB selv skr...

La Bayadère i Prag

Kan man være heldigere end at opleve koreografen Javier Torres nyfortolkning af La Bayadère mens man er i Prag...

7. jul
Sonja Richter som centrum for alles opmærksomhed i Misantropen i Grønnegårdsteatret.

Monoton Misantrop 

Flot er det i Grønnegårdsteatret med blå himmel, grønne træer og flotte kostumer, men en smule stillestående b...

30. jun
De tre medvirkende i forestillingen Forever Young er oplagte men mangler den sidste gnist til at hive morskaben hjem.

Op med sprøjten

Denne farce over medicinalindustrien har selv brug for en saltvandsindsprøjtning. 

25. jun
Det er noget showet kører og musikken spiller at musicalen Seebach løfter sig helt op i det euforiske.

Seebach får taget til at løfte sig på Gamle Scene

Fredericia Teater har igen indtaget Det Kongelige Teaters Gamle Scene – denne gang med deres storsælgende musi...

25. jun