Der er godt kollektiv sammenhold både i Tvind og på scenen i Teater V i den nye musical om det skandaleramte skolekollektiv., Foto Daniel Buchwald

Tvind i med og modvind

Af Per Lundsgaard 13. november 2017

Teater V i Valby har en tankevækkende og velfungerende egenproduceret musical om Tvind-skandalen på plakaten .

Titel:
Tvind The Musical

Teater:
Teater V

Spilleperiode:
11. nov - 3. dec 2017

Det er klogt nok helt uden Mogens Amdi Petersen som person på scenen – ligesom de seneste år i Tvind er han den usynlige magt, kaldet "de andre". Vi får i stedet gennem de fem skuespillere og ene musiker, fortællingen om Tvind fra den spæde start i 1972 til skandalen ruller i 1997 – set indefra. Hvilke konsekvenser havde den både inden- og udenfor skolekollektivet.

Der bliver ikke gjort nar - eller karikeret unødvendigt: Tvind-kollektivets gode intentioner om at gøre verden til et bedre sted og hjælpe de fattige tages alvorligt, men et stykke hen ad vejen ændres fællesskabet til at minde mere og mere om en diktatorisk sekt - med bedrag og paranoia både indenfor og udenfor rammerne. Nettet strammes og facaden krakelerer hos de tro kollektivister. Det er godt og neddæmpet spillet af alle de medvirkende med især Martin Bo Lindsten og Iben Dorner som markante spillere og sangere.

For hvad er det der oftets går galt når mennesket prøver at gøre noget kollektivt socialt? Der er jo ikke noget galt med grundtanken i socialismen eller kollektivismen, men gang på gang mislykkes eksperimenterne fordi der altid er nogen der falder for fristelsen til at udnytte det fælles til egen vinding. Er vi mennesker bare ikke skabt til at tænke mest på andre og mindre på os selv - eller er det kun enkelte stærke individer der ødlægger det for de mange fordi vi har brug for en leder?

Det er interessant teater – og det er interessant skruet sammen på Teater V i Andreas Garfields manuskript , Julie Forchhammers scenografi, Jens Svane Boutrups instruktion og Sune Skuldbøl Vraas musikalske arrangementer af sange fra den tid forestillingen foregår i.

En flot og anderledes debatterende musicalforestilling der vil sætte gang i diskussioner hos tilskuerne.

Tjek os ud

Teater

Annonce

Et afbud blandt bøsser

Uanset om det er forår, sommer, efterår eller vinter så er Gran Canaria altid et hit. Vi tog en afbudsrejse me...

Et afbud forbindes sjældent med noget godt – når man siger afbudsrejse, får de fleste ...

Tivoli Food Hall

Tivoli Food Hall – en ny epoke

En ny epoke i Tivolis historien –det er netop hvad den nye Food Hall bliver når den for alvor slår dørene op d...

Med den nye Food Hall på hjørnet af Vesterbrogade og Bernstorffsgade er Tivoli godt på vej ...

Kizzy Matiakis er på flere måder i centrum i balletten Spar Dame med Den Kongelige Ballet.

Betagende balletdrama

Det hører desværre til sjældenhederne at en ny, stor, vellykket handlingsballet bliver skabt specielt til Den ...

16. apr
Lene og Lillebror er blevet en både sød og klog forestilling der spiller på Teater Vestvolden i samarbejde med DR.

Sød, klog og legende forestilling

Teater Vestvolden i Hvidovre sender sammen med DR deres charmerende og hyggelige teaterbus på vejen med en sød...

11. apr
Diluckshan Jeyraratnam bliver hyldet både på scene og af publikum i rollen som Moses i den ikke helt vellykkede musical Prinsen af Egypten på Fredericia Teater.

Opulent vækkelsesmøde

Stephen Schwartz musical The Prince of Egypt er et overdådigt værk med vidunderlig musik, men med et manuskrip...

7. apr
God energi og spilleglæde er der masser af i Musicalteatrets grand prix fest Vi maler byen rød.

Lang rejse til 80'erne

Musicalteatrets forestilling, Vi maler byen rød 2, er en ambitiøs og god idé der kæmper mod amatørens største ...

6. apr