Tæsk til testosteronet

Pang! hedder forestillingen. Det refererer både til hovedpersonens efternavn og til den lyd man siger når man leger at man skyder nogen – og skyde nogen – det gør aftenens hovedperson Rolf Pang. Han begynder med at kvæle sin tvillingesøster inde i deres moders livmoder – han vil først frem i verden – og kun alene i front. En kynisk, manipulerende og charmerende testosteron-fyldt egoistisk vildbasse der efterhånden sætter sine økologisk speltspisende forældre på noget af en opgave.

Mads Rømer Brolin-Tani er Rolf Pang med en jovial jysk charme på ydersiden – men end dødsensfarlig skruppelløs spekulant på indersiden. Man kan tydeligt se figurens reference til Mr. Grab-them-by-the-pussy Trump hos Mads Rømer, men også en dansk latent farlighed med indlagte små henvisninger til Dirch Passers berømte opmærksomhedskrævende kæmpebaby fra de kendte Cirkusrevy tv-klip. Flot, rystende, provokerende og øretæveindbydende godt spillet er det.

Omkring ham er der en flok skuespillere der giver med og modspil – men som alle i stykkets ånd bliver agterudsejlet af forestillingens hovedperson.

Sjovest er Stine Schrøder Jensen og Morten Burian som de forstående forældre der har døren åben for de kvinder der bliver mishandlet af deres mænd. De bor nede i kælderen og får rigeligt med økologisk kefir fra Øllingegaard.

Morten Christensen har også nogle gode stjernestunder som bl.a. Søster Mathilde og den tyske våbensælger Staal, Simon Bennebjerg har det rigtige look som kameramanden Tom der følger det hele til ære for de sociale medier, og Christine Gjerulff fylder diverse kvinderoller ud, bedst og mest rammende som nabokonen Nete der er udsat for hustruvold.

Der er mest kraft i Pang! den første times tid – derefter begynder forestillingen at gå lidt i klicheer og bliver en smule anstrengt i udtrykket, og den føles alt for lang inden bomben til sidst falder.

Endnu en omgang tysk teater på den danske nationalscene – denne gang i den seværdige afdeling.