En danser og en mikrofon i den uvedkommende danseforestilling X-Mythologies., Foto Søren Meisner

Trættende og larmende dans rundt om mikrofonen

Af Per Lundsgaard 1. december 2017

Tilbageskuende og uinteressant danseaften af Tina Tarpgaard som lod de unge dansere fra Black Box Dance Company fuldstændig i stikken.

Titel:
X-Mythologies

Teater:
Black Box Dance Company
på Aveny T

Spilleperiode:
30. nov - 2. dec på Aveny T, derefter turne

Programmet lover en forestilling om kroppens hengivenhed for musikkens kraft. Hvad vi fik var Annisette Koppels opvarmningsøvelser tilsat larmende trommer og anden overdøvende lyd. Et enkelt nummer blev det til hvor der var noget der kunne kaldes en melodi – her slukkede man lyset så man ikke kunne se danserne!

Der fortælles videre i programmets præsentation af forestillingen at den består af ti numre med hver deres særskilte koreografiske udtryk. Det var heller ikke til at få øje på. Det hele var enten noget der lignede epileptiske anfald eller kasten rundt med hinanden. Noget man har set på siden begyndelsen af 90'erne i den moderne dans. Der var absolut intet nyt eller spændende ved koreografien – uvedkommende og patetisk var den i sit forsøg på at postulere en mening med den gyngende mikrofon som danserne prøvede at nå op til – eller svingede rundt med. En hyldest til musik og krop der aldrig kom.

Kostumerne lignede af uforklarlige årsager en mellemting mellem pyjamas og cirkustøj – desuden så de ikke ud til at passe de enkelte dansere særligt godt.

Jeg kan ikke rigtigt sige om danserne var gode eller ej for de fik ikke vist andet end at de havde en god kondition og formåede at kravle over og smide rundt med hinanden. Ærgerligt når man nu har glædet sig til at se et kompagni der lige har høstet succes i Århus med Marie Brolin-Tanis danseudgave af Biers film Elsker dig for Evigt. Den forestilling bliver det til gengæld spændende at se når den rammer Takkelloftet på Operaen næste forår.

Unødvendigt lang føltes denne aften også – og i den grad i tomgang. Jeg har sjældent været til en forestilling hvor der ikke var en eneste sekvens jeg kunne lide – det fik jeg så oplevet her.

Synd for danserne og synd for publikum.

Tjek os ud

Teater

Annonce

Hvem kan sige nej til en omgang fransk?

For to år siden fik Regnbuepladsen en ny restaurant da Madklubben og Steak Royal flyttede ind. Her knap to år ...

I to år har man kunne vælte sig i kød, kød og mere kød. Altid store saftige b...

Turen går... med Interrail 

Har man ikke har travlt, er det at rejse med tog noget af det smukkeste, og med DSB Interrail kan man hoppe af...

Der er vist ikke nogen rigtig eller forkert måde at bruge en interrail-billet på. Som DSB selv skr...

La Bayadère i Prag

Kan man være heldigere end at opleve koreografen Javier Torres nyfortolkning af La Bayadère mens man er i Prag...

7. jul
Sonja Richter som centrum for alles opmærksomhed i Misantropen i Grønnegårdsteatret.

Monoton Misantrop 

Flot er det i Grønnegårdsteatret med blå himmel, grønne træer og flotte kostumer, men en smule stillestående b...

30. jun
De tre medvirkende i forestillingen Forever Young er oplagte men mangler den sidste gnist til at hive morskaben hjem.

Op med sprøjten

Denne farce over medicinalindustrien har selv brug for en saltvandsindsprøjtning. 

25. jun
Det er noget showet kører og musikken spiller at musicalen Seebach løfter sig helt op i det euforiske.

Seebach får taget til at løfte sig på Gamle Scene

Fredericia Teater har igen indtaget Det Kongelige Teaters Gamle Scene – denne gang med deres storsælgende musi...

25. jun