De fire musikere fra UMPAS med Lasse Popp i front i den fine og stemningsfulde teaterkoncert Ulvehøjen - over Sebastians album fra 1977., Foto Limfjordsteatret

Stemningsfuld teaterkoncert

Af Per Lundsgaard 11. januar 2018

Uden unødvendige dikkedarer og forcerede fortolkninger præsenterer Limfjordsteatret en ren, vedkommende, ærlig, sårbar og barsk teaterkoncert over Sebastians album Ulvehøjen fra 1977.

Titel:
Ulvehøjen

Teater:
Limfjordsteatret
på Teater V

Spilleperiode:
10. - 14. januar 2018
på Teater V
Derefter på turne se www.limfjordsteatret.dk

Der er stram timing i Marlene Smiths håndfaste og kærlige iscenesættelse af teaterkoncerten Ulvehøj hvilket får de medvirkende musikere og sangere til at virke naturlige og ægte på scenen.  Vi er i et krydsfiner-univers med træet skåret så det illuderer både en storbysilhuet og skov. Smart og effektivt brugt med meddigtende video-projektioner og foranderlig lyssætning.

Det emmer af stemning. De enkelte numres stemning fanges og præsenteres – uden at skulle lege cirkus – fremtidsverden, galeanstalt eller hvad vi efterhånden er blevet budt af tåbeligheder til diverse danske teaterkoncerter.

Her handler det befriende ikke om andet end sangene og teksterne som Lasse Popp fortolker pågående råt og samtidig følsomt med sin rå stemme der passer godt til scenografiens skarpe flader. Han er god både når han illuderer forelsket og når han f.eks. er politisk taler på en kasse – men der er måske ikke den store variation i udtrykket, hverken vokalt eller scenisk.

De fire musikere fra Århus-orkestret UMPAS giver en velspillet lydkulisse der i arrangementerne tydeligt viser spor til den klezmermusik som de dyrker sammen med andre gode stilarter. Sebastians tekster og folkemelodiske kompositioner passer perfekt til den folkloristiske gengivelse. Det er også numre man ikke er så bekendt med – fra det ellers store Sebastian repertoire der findes.

Det er en lille menneske- og livsklog forestilling som jeg tror gør ophavsmanden stolt og os andre glade.

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr