Lystige løjer i vesten

En komedie som De Lystige Koner skal fyge derudaf i højt og stramt tempo i en fælles sammenspillet stil med masser af timing. Det kneb det en del med til pressepremieren på Folketeatrets turnéudgave. Alle ingredienserne var tilstede – de var bare ikke rørt godt nok sammen endnu.

At flytte de lystige løjer til det vilde vesten er en sjov idé – med anledning til masser af saloon-stemning og rygende pistoler. Det giver måske ikke komedien nogen særlig indlysende karakter, og Shakespeares tekst i Niels Brunses udmærkede oversættelse er næsten så langt fra det vilde vest som man kan tænke sig, men festligt er det at se på de flotte kostumer i den rigtige stil i Camilla Bjørnvads dekoration der enkelt men effektivt leger med på historien.

Historien om den fallerede levemand Falstaff og hans eskapader med to lystige fruer og deres tørre ægtemænd står og falder med en god og troværdig Falstaff. Det har Folketeatret heldigvis i Tom Jensen som formår at skabe en figur der falder flot ind i sammenhængen og aldrig bliver en fjollet revyfigur og alligevel træder frem som stykkets centrale skikkelse. Tom Jensens Falstaff er brovtende, selvglad, grov og latterlig – og vi elsker ham for det.

Camilla Bendix og Mette Horn yder ham godt og sjovt modspil med en masse herlige detaljer som får hele salen til at knække sammen i grin.

Lisbeth Gajhede har intrigen i sikker hånd som den entreprenante Madam Rap, Jesper Asholt er henrivende som jaloux ægtemand med tilhørende mexicansk udklædning, og Emil Blak Olsen er sød som ung, kejtet cowboy. Resten af holdet er en smule svingende i spil og tempo, men forhåbentlig er det kun et spørgsmål om tid før forestillingen er rystet sammen til den festlige lille humørbombe der i Frede Gulbrandsens instruktion er anslag til.