Farverig og fjollet - Kuhlaus opera Lulu på Det Kongelige Teater., Foto Miklos Szabo

Eventyrlige fjollerier

Af Per Lundsgaard 23. januar 2018

Det er en nydelse og en kæmpeoplevelse at sidde på Gamle Scene og høre Kuhlaus opera Lulu blive opført for første gang siden 1838.

Titel:
Lulu

Teater:
Det Kongelige Teater
Gamle Scene

Spilleperiode:
14. januar - 7. februar 2018

Tænk sig – sidste gang københavnerne hørte og så Kuhlaus opera var det ikke engang på Gamle Scene – den var slet ikke bygget endnu. Det var på den endnu ældre scene i det gamle Kongelige Teater at man kunne sidde i de røde plyssæder og få fornøjelsen af den danske udgave af Tryllefløjten.

Kuhlau har nemlig bygget sin opera over samme eventyr som Mozarts mere berømte Tryllefløjten – som p.t. spiller på Operaen. Kulhlau har også ladet sig inspirere af Mozart så her er en god mulighed for at sammenligne de to værker – ved selvsyn.

Desværre for Kuhlau er iscenesættelsen af Tryllefløjten mere begavet end iscenesættelsen af Lulu. Christian von Götz har været mere optaget af at "lukke huller" som han selv siger i programmet – altså forbedre og gøre operaen tilgængelig for et moderne publikum – end at iscenesætte den historie der gemmer sig i Kuhlaus opera. Det ender med at blive en ret fjollet opvisning i forkrampede greb fra en instruktør som ikke orker at tage bare en lille del af historien alvorligt. Selv den postulerede kamp med døden – som efter sigende skulle give en tiltrængt dybde og seriøsitet til handlingen –  bliver en større kliche end operaens oprindelige libretto. 

Heldigvis er der gode sangere der kommer ud over rampen gennem al det farverige halløj. Med klar sopran og adræt fremtoning er Dénise Beck henrivende som Sidi , Gert Henning-Jensen er smuk og præcist syngende som helten Lulu, Michael Kristensen morer som dværgen Barca, og Henning Von Schulman har den rette statur som den onde troldmand Dilfeng.

Sébastien Rouland får skønne nuancer ud af Kuhlaus partitur, og Det Kongelige Operakor smælder masser af samhørig vellyd ud til os. Partituret har tydelige referencer til både Weber, Mozart, Beethoven og Rossini, men alligevel formår det at være sit eget musikalske univers.

Forestillingen er flot og farverig, men hvor kunne man have ønsket at teatret havde fundet en instruktør der ikke mente at han var bedre end materialet – så Lulu kunne spilles uden konstant ironisk distance og tåbelige fortænkte påhit.

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Der er masser af spas i opesætningen af Ariadne på Naxos på Operaen, men det trætter i længden.

Smuk sang og forvirring

Ariadne på Naxos er fuld af den skønneste musik fra Richard Strauss, som bliver flot formidlet på Operaen i en...

16. mar
Askepot med Lions Musical er et flot show.

Musikken redder Askepot

Den nye musicaludgave af eventyret om Askepot er et flot show i Tivolis Koncertsal – med masser af god musik s...

9. mar
Jytte fra Marketing er desværer gået for i dag, er en sjov satire med smukke øjeblikke.

Jytte er tilbage i sjovt marketingsshow

Teatersuccesen fra Nørrebro Teater, Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag, er tilbage i en ferm turne...

8. mar
Operaen Werther med Den Jyske Opera er stærkt beskåret og foregår i nutiden.

Dobbeltvoldtægt på Gamle Scene

En umoden og selvfed helt, der bevæger sig rundt i en tudegrim scenografi, gør Den Jyske Operas produktion a...

6. mar