Magisk glitrende musical i Malmø

Det vrimler med flotte indslag i denne sverigespremiere på Stephen Schwartz musical fra 1972. Mærkeligt nok har den sjældent været spillet i Skandinavien. I Danmark er Århus Teater det eneste professionelle teater der har haft den på plakaten – og det var tilbage i 1977 med bl.a. Susanne Breuning på rollelisten. Nu få vi den altså i en pompøs luksusindpakning på Malmø Operas kæmpescene. 

Der bliver serveret det ene overdådige shownummer efter det andet i denne allegoriske forestilling over søgen efter meningen med livet. 

Den unge Prins Pippin kommer hjem fra universitetet, fuld af energi og en brændende lyst til at finde sin plads på himlen – og jorden. Det står hele ensemblet klar til at hjælpe ham med – med en lokkende nærmest dæmonisk leder i spidsen, spillet med masser af karisma af Lindy Larsson. De har prøvet det så mange gange før – at udfylde deres roller i en ung Pippins søgen efter at få det afgørende magiske øjeblik der giver hele livet mening. Pippin bliver kastet ud i alt fra krig til sexorgier for at ende med at finde lykken hos en enke med barn. 

Det er en forestilling der har meget at sige om både krig, kærlighed, politik, begær og døden. Den er berømt for Bob Fosses iscenesættelse i 1972 som i øvrigt gjorde komponisten Stephen Schwartz så vred at han udvandrede fra prøverne – og blev forment adgang indtil premieren. 

I Malmø har Ronny Danielsson (instruktion) og Roger Lybeck (koreografi) lånt fra Bob Fosse, men de har skabt deres egen stil der nok ligger et sted mellem Fosse og det Stephen Schwartz egentlig ønskede for sin musical. 

Imponerende er det – og imponenede bliver opgaven også klaret af det store ensemble. Oscar Pierrou Lindén spiller titelrollen med en blanding af naivitet og beslutsomhed i sin søgen efter lykken og meningen med livet, flot følsomt syngende med den smukke lyse tenorstemme der klæder Stephen Scwartz musik så godt. Michael Jansson og Nina Pressing er grotesk sjove som far og stedmor til Pippin. Det samme et især Johannes Wanselow som Pippins farmor – nærmest en seniorudgave af Conchita Wurtz. Åsa Fång har rørende øjeblikke som Katarina der mod alle odds forelsker sig i Pippin og dermed fraviger det manuskript som Lindy Larssons Mefisto-lignende figur har planlagt. For hele forestillingen er teater i teatret. Skuespillerne og sangerne går ud og ind af rollerne og bliver også i korte øjeblikke private med hinanden.

Det kræver en god og stram iscenesættelse at holde fokus på historien – og det har man på Malmø Opera. 

Der er masser af lækre velhængte, afklædte mænd – og masser af homosexscener. En fræk, fandenivoldsk leg med kønnene og livet. Seksstjernet underholdning med mening i Malmø – afsted over sundet!