68 er en langhåret og larmende musikforestilling i Skuespilhuset. , Foto Emilia Therese

Hippieskrål og lommefilosofi

Af Per Lundsgaard 17. marts 2018

Ungdomsoprøret i 1968 får både en hyldest og en skud for boven i Det Kongelige Teaters underlige musikforestilling 68 i Skuespilhuset. 

Titel:
68 - et øjeblik var en anden verden mulig

Teater:
Det Kongelige Teater
Skuespilhuset
Store Scene

Spilleperiode:
16. marts - 23. maj 2018

Det er sjovt og godt fundet på når hele ensemblet kommer ind på scenen med hele hovedet dækket af hår – for er der nogen man husker ’68 for så er det det lange hår der ovenikøbet gav navn til tidens store musical HAIR. Som aftenen skred frem, ville man sådan set have ønsket at de havde spillet HAIR i stedet – den var i det mindste ærlig i sin naivitet og velmenende lommefilosofiske floskler. Forestillingen vi så i Skuespilhuset var larmende, hysterisk og kedelig – lige så udvendig som den nutidige verden den så gerne ville opponere i mod. 

Der er dog gode og rammende indslag i Christian Lollikes sammenkog af en forestilling. Kussens manifest er uimodståelig. Ligeså er Karen Lise Mynster der er træt af det hele, men for det meste bliver det underligt upersonligt bl.a. fordi man stort set ikke ser de medvirkendes ansigter. Er det fordi ’68-generationen skal virke upersonlig? Mistede man sin identitet ved at gå ind i et frit tænkende kollektiv?

Der er gode stemmer blandt ensemblet, men desværre synes ideen at være at stort set samtlige sange skal skråles ud – jo grimmere jo bedre. 

Luften går af ballonen hurtige end de balloner der pustes op på scenen, og man keder sig bravt i tilskuerrummet og trækker et par gange på smilebåndet – mere kan det ikke blive til. Måske skulle man bare putte ’68-oprøret i glemmebogen hvis man ikke kan bruge det til mere end tilfældet var her.

Tjek os ud

Teater

Annonce

Hvem kan sige nej til en omgang fransk?

For to år siden fik Regnbuepladsen en ny restaurant da Madklubben og Steak Royal flyttede ind. Her knap to år ...

I to år har man kunne vælte sig i kød, kød og mere kød. Altid store saftige b...

Turen går... med Interrail 

Har man ikke har travlt, er det at rejse med tog noget af det smukkeste, og med DSB Interrail kan man hoppe af...

Der er vist ikke nogen rigtig eller forkert måde at bruge en interrail-billet på. Som DSB selv skr...

La Bayadère i Prag

Kan man være heldigere end at opleve koreografen Javier Torres nyfortolkning af La Bayadère mens man er i Prag...

7. jul
Sonja Richter som centrum for alles opmærksomhed i Misantropen i Grønnegårdsteatret.

Monoton Misantrop 

Flot er det i Grønnegårdsteatret med blå himmel, grønne træer og flotte kostumer, men en smule stillestående b...

30. jun
De tre medvirkende i forestillingen Forever Young er oplagte men mangler den sidste gnist til at hive morskaben hjem.

Op med sprøjten

Denne farce over medicinalindustrien har selv brug for en saltvandsindsprøjtning. 

25. jun
Det er noget showet kører og musikken spiller at musicalen Seebach løfter sig helt op i det euforiske.

Seebach får taget til at løfte sig på Gamle Scene

Fredericia Teater har igen indtaget Det Kongelige Teaters Gamle Scene – denne gang med deres storsælgende musi...

25. jun