God energi og spilleglæde er der masser af i Musicalteatrets grand prix fest Vi maler byen rød. , Foto Ole Overgaard

Lang rejse til 80'erne

Af Per Lundsgaard 6. april 2018

Musicalteatrets forestilling, Vi maler byen rød 2, er en ambitiøs og god idé der kæmper mod amatørens største fjende som er begrænsningens kunst.

Titel:
Vi maler byen rød

Teater: 
Musicalteatret på
Folketeatrets Store Turnéscene

Spilleperiode:
5. - 21. april 2018

Det er en oplagt god idé som man ikke kan forstå at et professionelt teater ikke har fået endnu, nemlig en jukebox-musical med danske grandprixsange. Det er en sangskat de fleste har et eller andet forhold til, og hvor der er favoritter både på den gode og dårlige side. En blanding af bevidst ironisk og kærlig hyldest. Det er også på den musikalske side at forestillingen hos Musicalteatret fungerer bedst. Der bliver sunget af hjertens lyst i de mange sange, og selvom sangstemmerne ikke altid kan honorere de solosange de har fået tildelt, bliver de leveret med et energisk overskud i et fint musikalsk arrangement af det velspillende orkester under ledelse af Mathias Sidor, og ofte i gennemarbejdet velfungerende koreografi af Kenneth Parsberg. 

Desværre er forestillingen ladt i stikken af et alt for langt manuskript og en slæbende instruktion. Der er et kæmpe persongalleri der alle skal have solosange og scener, og det gør selvfølgelig stykket velegnet til amatørteatre, skoler og foreninger - men det gør det også næsten ulideligt at overvære hvis man som publikum ikke kender nogen af de medvirkende privat og synes at det er åh så sjovt at se dem optræde på scenen. 

Tre timer og femten minutter tog forestillingen den aften jeg så den, og den længde kan man kun tillade sig hvis man spiller Kristina från Duvemåla eller Engle i Amerika – ikke når man serverer et souffle-luftigt spex. En time skulle der skæres ned – halvdelen af de ligegyldige sidehistorier og kærlighedsaffærer skulle ud, og så kræver det en instruktør med et mere professionelt håndelag at få det til at glide nemmere ned. 

De medvirkende slider i det og har lagt et stort arbejde i forestillingen og bravo for det. Det er altid en fornøjelse at se på nogen der brænder for det de laver, og på den lange aften er der også enkelte stjerner der lyser klarere end andre – og det er jo charmen ved amatørteater. 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Hvem kan sige nej til en omgang fransk?

For to år siden fik Regnbuepladsen en ny restaurant da Madklubben og Steak Royal flyttede ind. Her knap to år ...

I to år har man kunne vælte sig i kød, kød og mere kød. Altid store saftige b...

Turen går... med Interrail 

Har man ikke har travlt, er det at rejse med tog noget af det smukkeste, og med DSB Interrail kan man hoppe af...

Der er vist ikke nogen rigtig eller forkert måde at bruge en interrail-billet på. Som DSB selv skr...

La Bayadère i Prag

Kan man være heldigere end at opleve koreografen Javier Torres nyfortolkning af La Bayadère mens man er i Prag...

7. jul
Sonja Richter som centrum for alles opmærksomhed i Misantropen i Grønnegårdsteatret.

Monoton Misantrop 

Flot er det i Grønnegårdsteatret med blå himmel, grønne træer og flotte kostumer, men en smule stillestående b...

30. jun
De tre medvirkende i forestillingen Forever Young er oplagte men mangler den sidste gnist til at hive morskaben hjem.

Op med sprøjten

Denne farce over medicinalindustrien har selv brug for en saltvandsindsprøjtning. 

25. jun
Det er noget showet kører og musikken spiller at musicalen Seebach løfter sig helt op i det euforiske.

Seebach får taget til at løfte sig på Gamle Scene

Fredericia Teater har igen indtaget Det Kongelige Teaters Gamle Scene – denne gang med deres storsælgende musi...

25. jun