Der er godt gang i det ægteskabelige forviklinger i farcen Ding Dong på Odense Teater. , Foto Emila Therese
Feydeaus farce om utroskab bliver på Odense Teater opført med masser af stil og sjove præstationer men mangler lidt tempo og ender med at blive en smule for lang.
Titel:
Ding Dong (Klokkeværket)
Teater:
Odense Teater
Spilleperiode:
4. maj - 8. juni 2018
Det er i elegante omgivelser at farcen Ding Dong (Klokkeværket) af den tidlige franske farcemager Feydeau foregår. En flot og omskiftelig dekoration og herlige kostumer af Camilla Bjørnvad rammer perfekt 1960'erne hvortil man har flyttet handlingen. Feydeau døde i 1921 så langt de fleste af hans franske boulevardfarcer foregik i slutningen af 1880'erne.
Feydeau har inspireret store farcemagere som Ray Cooney hvis farcer før har været spillet på Odense Teater. Cooney og de andre moderne farcemagere har udviklet tempo og de mange smækkende døre - men ved at flytte tiden hos Feydeau ligner hans forestilling i udtryk en farce af f.eks. Cooney eller Ken Ludwig, men tempoet er klart nok et andet da det er skrevet omkring århundredeskiftet. Her burde Odense Teater enten have hævet tempoet hvis man ændrede tiden - eller ladet den blive i 1800-tallet hvis man valgte at beholde det langsommere tempo.
Der er heldigvis en masse skønne, sjove og groteske præstationer i Jens Jacob Willes iscenesættelse hvor alle medvirkende har fået lov at få deres plads, lige fra de store roller (Natalí Vallespir Lind, Claus Riis Østergaard, Peder Dahlgaard og Mette K. Madsen) til de mindre (Betty Glosted i en lyndublering, Klaus Riis Østergaard og Kristoffer Helmuth).
Handlingen er fjollede forviklinger hvor alle mænd og kvinder er utro og nok vil få hele #metoo generationen til at korse sig.
Man sidder og hygge-klukker hele vejen gennem forestillingen, men de store lårklaskende latterbrøl udebliver.