Årets Cirkusrevy er en af de mest elegante man har set i cirkusteltet på Bakken i mange år.
Titel:
Cirkusrevyen 2018
Teater:
Cirkusteltet på Bakken
Spilleperiode:
17. maj - 31. august 2018
Den er delikat og elegant pakket ind årets Cirkusrevy – med veloplagte skuespillere og lækre dansere på scenen.
Scenograf Niels Secher har sammen med Michael Nøhr der for første gang står for kostumerne, gjort revyen lækker for øjet med god smag og sans for detaljer. James Price sørger som kapelmester for at det musiske er lige i øjet – så nu hviler det på årets skuespillere at få det hele til at fungere i et sprudlende tempo.
Det gør de heldigvis meget elegant hele revyen igennem. Der er ingen decideret platte numre, men der er heller ingen numre der decideret skiller sig ud som exceptionelt gode – det hele er i orden, sjovt og godt.
Vi begynder med et rap til mobiltelefonmanien og de sociale medier, og i første afdeling fornøjer vi os især over Henrik Lykkegaard som den hollandske dirigent og violinist André Rieu, Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard som babyer, Lisbeth Dahl som festbombe med egen sang i skøn urytmisk tekst og musik af Carl-Erik Sørensen og Ulf Pilgaard som gammel hippie. Debutanten Amalie Dollerup klarer sig fint i sin første revy – men døjer med et lidt for langt nummer som Sophie Løhde hvor det har været svært for Carl-Erik Sørensen at nå helt op i de tekstlige højder.
I anden del kommer der to frække parodier i rap; først Lisbeth Dahl som Lars Løkke Rasmussen i en tekst af Carl-Erik Sørensen, derefter Henrik Lykkegaard i egen tekst som Vladimir Putin. Begge ramt præcist på kornet.
Henrik Lykkegaard vælter salen som den israelske vinder af Eurovisionen, det samme gør han og Niels Ellegaard som præsident Trump og Kim Jong-Un. Niels Ellegaard er også præcis i sin parodi af Peter Aalbæk Jensen i en sjov tekst af Vase & Fuglsang.
Revyen slutter af med et stort og kærligt potpourri over dansktopsange for at fejre at dansktoppen fylder 50.
Danserne fylder godt ud undervejs og har to selvstændige numre der er flotte men også lidt sære i koreografi og opbygning af René Vinther. Anden akts nummer virkede bedre end det første. Generelt kan man sige at anden del klart er skarpest og bedst – men sådan skulle det jo også helst være, så man går ud fra teltet med en festlig aften i hukommelsen.