Homoevent i Aarhus

26. januar 2008 af oliver
Læst af 717 personer.

Af  Joshua, Århus

 

Omkring 400 mennesker var tilstede da Aarhus borgmester Nicolai Wammen bød velkommen til Homo Event 08. Den første rigtig store event for homo’er øst fra Valby Bakke.

Arrangørerne havde lavet et godt program, med løb, boder, foredrag, debat, forestillinger og til dem som havde købt billet var der fest om aftenen.

 

Gæsterne så ud til at nyde det, og man kunne også se hetero’er, homo’er i klædeskabet og ny udsprungne homo’er til eventet, ofte kunne det ses ved at de så ud som om man havde placeret dem et sted hvor de følte ubehag. Fx. Maria, 22, Hetero, som var kommet for at høre om miljøet, samt høre Leonora Christine Skov, som hun synes er en fantastisk kvinde, den unge kvinde fortalte at hun virkelig havde nydt dagen, men at der godt kunne have været flere boder, eller i det mindste at arrangørerne havde fundet en mindre bygning, da det hele virkede alt for tomt.

 

Det samme mener skribente her også, selvom det var et HOMO event, så ville det ikke have skadet at man havde ladet diverse almindelig butikker vise tøj og andre ting frem… og brugt homo-, bi- og transseksuelle som modeller. Det ville heller ikke have skadet hvis der havde været en bod eller to hvor skabshomo’er eller udsprungne kunne have kommet og talt med andre om hvordan det er at være homo og fået råd til hvordan man fortæller det til sine forældre, for selvom der er hjemmesider nok om emnet, så er det noget andet hvis man kan tale med en virkelig person.

 

Skribenten personlige højdepunkter var Ask Helga og Debatten om homokulturen, førstnævnte var hysterisk morsomme og der var meget få blandt publikummet som ikke gik derfra med et smil på læben. Desværre var der i starten nogle problemer med mikrofonerne, men det blev ordnet.


Debatten omkring homokulturen var spændende, og debattørerne var uenige, som debattører jo som oftest er. Specielt Leonora Christine Skov, talte meget om hvor meget der egentligt mangler før der er ligestilling, og både hun og Uffe Elbæk havde ret i at der stadig kan gøres meget, hvorimod Peter Edelberg, talte mere om hvor meget var har nået – men selvom homo’er er nået langt med hensyn til lige rettigheder, så har Leonora Christine Skov og Uffe Elbæk ret i, at vi ikke må stoppe med at kæmpe videre. Den store skuffelse var dog  BASSIDA, som lød rædselsfulde, men det var ikke deres skyld, men derimod de dårlige højtalere.

 

Til dem som ikke lige havde lyst til at stå stille, ja, da var der bogudsalg hos LBL’s stand, her kunne man købe brugte bøger, og ville man hellere have nye bøger eller DVD’er så havde Proudshop.dk en rigtig skøn stand… Skribenten fik også materiale hos Outgames 09, og meldte sig til som frivillig, og kan kun bede flere om at gøre det samme, så Outgames 09 bliver en stor succes. ES’GAY’P og GAY Nord havde også hver deres stand, hvor man kunne høre om hvad de går og foretager sig – godt og vel 20 stande var der, noget for enhver.

 

Jesper, 18, ny udsprunget homo, var især glad for homowares stand, hvor han fik brugt lidt penge, han var positivt overrasket over at der faktisk var kommet så mange til arrangementet, fandt ham stående hos Danish-D-lite, som er de homoseksuelles sportsforening. (desværre ingen kampsport, ellers meldte jeg mig gerne ind)… til sidst en tak til arrangørerne, det var et fedt event og glæder mig til næste gang.

 

 

Læs mere om HomoEvent 2008 her