Af Troels Eskildsen
Det at være homoseksuel i provinsen er måske ikke det nemmeste, når man ikke har storbyens faciliteter. Når man er opvokset i Aabenraa og har langt til København og Aarhus, er der en begrænsning af muligheder for at komme til homostederne. På dette tidspunkt var den lokale homoklub lige lukket, så nu var der ikke noget sted at komme og dyrke det fællesskab man nu havde behov for som homoseksuel. Det at være sammen om sin seksualitet.
Forrening
Efter noget tids stilstand begyndte en flok unge homoer at starte en forening op, som havde til formål at styrke det sociale. Det var en kaffeklub, hvor man mødtes cirka en gang i kvartalet. Sideløbende eksisterede der også en klub i Sønderborg, som også var en klub, hvor man havde det formål at lave noget socialt sammen. Man mødtes cirka en gang om måneden. Som eksempel arrangerede klubben en gang om året en tur til Priden i Hamburg, da det var den nærmeste storby. Begge disse klubber var baseret på privat initiativ og foregik derfor på medlemmernes privatadresse.
Diskotekker
I modsvar til foreningerne, så kunne man også tage på et homodiskotek. Det nærmeste lå i Flensburg. Volksbad var navnet og havde det sydlige Sønderjylland og det nordlige Tyskland som opland. Deres hjemmeside SL-Disco giver yderligere information om diskoteket. Findes både på dansk og tysk, så alle kan være med.
Derudover er der et diskotek i Kolding, som dækker Trekantområdet. Deres hjemmeside Lobito giver yderligere oplysninger om diskoteket.
I Sønderjylland er det disse tiltag man kunne bruge på dette tidspunkt. For yderligere oplysninger om disse foreninger kan henvises til Sønderborggruppen og Etteren.
Trekantområdet
Udover Lobito i Kolding, så havde Fredericia også en klub for homoseksuelle, men desværre måtte den lukke efter cirka 15 års virke. Klubben var et hyggeligt lille sted, som flittigt blev besøgt af Trekantsområdets homoseksuelle.
Efter lukningen af Club 77, som klubben hed, kom der desværre ikke et nyt, så homodiskoteket i Kolding overtog statussen som områdets nærmeste homosted.
Provinsens hovedstæder
Kort tid efter, at klubben i Fredericia lukkede, startede et nyt diskotek op i Aarhus, Blender. For yderligere oplysninger er deres hjemmeside Blender Aarhus. Blender er et diskotek for alle i tre etager, hvor hver etage har deres egen musikgenre.
Derudover er der ved at starte et homodiskotek op i den fynske hovedstad, Odense. Nærmere dato er endnu ikke fastsat, men der arbejdes på det.
Frederiksklubben
I Fredericia startede der for et par år siden en klub op, kun for homoseksuelle, som laver arrangementer for medlemmerne. Klubben er på privat initiativ og hedder Frederiksklubben. Arrangementerne kan eksempelvis være at komme ud og s museer og seværdigheder.
Afslutning
Afslutningsvis så mangler der noget homorelateret i provinsen. Ud over diskotekerne i Kolding, Aarhus og snart Odense, så er der ikke nok udbud i provinsen. Som “ny i faget” kan det være utrolig svært at finde offentlige steder. Selvfølgelig er Internettet et stort hjælpemiddel, men den personlige og sociale kontakt er svær at finde. Der skal man til de større byer.