Af Michael Perlt
Kender du det, at man står imellem to ubeskrivelige, måske ligefrem perfekte fyre?
På fuldstændig samme måde, skal vi beslutte os i kærligheden, efter de to “følelser” ; fornuften og følelserne.
Hvad skal man vælge i kærligheden?
Fornuften bliver jo sandsynligvis kontrolleret af din logiske tænkende hjerne, mens følelserne kommer fra hjertet eller hvor dine følelser nu sidder….under bæltestedet sidder de så ikke, så kig op igen og mærk efter.
Hjernen slår fra, du koncentrerer dig kun om en ting, alt andet bliver ligegyldigt og overfladisk, man forsvinder nærmest ubevidst ind i en verden, som ikke længere er realistisk. Meningsløsheden trænger sig uforsigtigt på, og man er fanget i en drømmelignende tilstand, uden at ville eller skulle forholde sig til fornuften. Mennesket handler og taler ud fra følelserne,
MEN FOR HELVEDE, KAN DU IK´ BAR´ TA´ OG LUK´ RØVEN
OG SÅ KYSSE OG HOLDE OM MIG,
FOR JEG ORKER IK´ AT TALE OM FØLELSER!!!
Elsk mig, kærtegn mig, begær mig, ros mig og tag mig…………gerne HÅRDT!!!
Er det ikke det der skal til?
Men vi ved jo, at det mest grundlæggende i mennesket er følelser, vi leder, vi søger, vi kigger og vi observerer. Alt handler i bund og grund om kærlighed og følelser.
Det farligste er jo, at falde totalt hæmningsløst for en fyr. For man lægger alle sine særheder, parader og sin personlighed til side for at fremstå, som perfekt for fyren. Man åbner sig, man overgiver sig til personen. Det er jo for helvede pisse farligt.! Man kan jo ende med at blive såret, skuffet, negativt overrasket eller hadet.
Men det handler vel om, at tage chancen og leve livet.
Gør det.!
Hvad har du at miste?
Ja, måske meget at miste, men vil du ikke hellere leve, end at undgå at mærke det mest fantastiske der findes, at blive elsket og elske en fyr.?
Så igen, er du bange, er alternativet jo selvfølgelig at blive, kold, kynisk og ensom..
Dit valg!?
Hvorom alting er, kender vi vel alle at stå og skulle vælge imellem 2 næsten perfekte fyre.
For på den ene side står din største kærlighed (ung, uerfaren og usikker), som har såret en ufatteligt meget, men som man ubegribeligt nok stadig elsker, men han er følelserne.
På den anden side står den nye fyr (ældre, erfaren og sikker), som man er blevet forelsket i, men stadig ikke har følelser for endnu, han er fornuften.
Forvirrende? Det er kærlighed….
Begge er smukke, interessante, og perfekte på hver deres måde, og vil bare elskes…
Men kun af én og den samme…!
Det hele er et frygteligt scenario, men samtidig er det jo et privilegium at kunne vælge.
Men hvad vælger man? Følelserne (sin største kærlighed) eller fornuften (den nye fyr, man kan se en fremtid i)?
Handler man ikke altid imod fornuften, for med hjertet kan man se rigtigt….eller hvad?
Måske skulle man lade 3 blive til 1, og så være alene…
Men nej, løsningen er kærlighed, vi higer efter at mærke følelserne i os, utroligt nok, men kærligheden vil vi alle uforståeligt nok have.
Vi er kærlighedsnarkomaner, følelsesmæssige masochister, vi er afhængige…!
Mer´ vil have mer´, uanset hvad det skal koste os. Det frygtelige er, at man fralægger sig ethvert ansvar og bare vil have det, som man peger på…
Men hvor helvede er fornuften blevet af i denne kærligheds-rus..?
Vi klamrer os desværre og uundgåeligt nok, så meget til vores drømme, at det bliver en bevidst hengivelse til uvidenhed.
Det er desværre den evige jagt på lykken.
Men det vanskelige spørgsmål er, skal man lade følelserne eller fornuften bestemme?
Det rigtige svar finder du altid inde i dig selv.
Vi ses næste onsdag