Af Michael Perlt
Hmm jeg reflekterer ofte over, hvordan rygter opstår. Rygter er jo nærmest en myte og en fortælling i sig selv, om hvorvidt de er troværdige eller falske, det er jo op til lytteren at afgøre. Uanset hvad, vil rygter altid florere, og især i homomiljøet, da alle kender alle, eller muligvis kender din ven, ham som din anden ven var sammen med i weekenden. Og er det så ikke der, det hele begynder?
Rygter er jo ikke kun fortællinger om et andet menneske, det er jo også en livsstil, som mange og næsten flertallet af homoer praktiserer. Om det er forkert at begynde rygter om visse personer, lader jeg være op til din samvittighed.
Jeg er ikke dømmende, men kun undrende over hvilket behov man egentlig har, siden man skal begynde rygter om andre.
Det er jo egentlig ikke tilnærmelsesvis, fordi vi ikke kender risiciene i at sprede rygter om andre, og deri kan der ligge, at de muligvis er alt omkring ødelæggende og særdeles skadelige for den udsatte.
Men tænker man nogensinde på den konsekvens, det har for den anden?
Eller fralægger man sig ethvert ansvar for sine ubehagelige og uhensigtsmæssige handlinger, og føler ligegyldighed?
Jeg undrer mig bare over den grusomhed, som egentlig altid ligger og ulmer i baggrunden, for at skulle udsættes for uintelligente menneskers rygter.
Jeg tænker det skriger til himlen om lavt selvværd og muligvis misundelse overfor den, som bliver udsat for rygterne. Og desuden undrer jeg mig også over, hvorfra behovet om at sætte rygter i gang, stammer fra.
Fordi hvor blev den gamle måde af, at have en normal diskussion ansigt til ansigt med den pågældende person, som man måske havde et horn i siden på. Hvor man eventuelt snakker om tingene og får sat ord på sine tanker, og følelser, så det ikke skal ud i det offentlige homo miljø og debatteres af adskillige homoer, som overhovedet ikke har noget som helst med sagen at gøre.
Man gør sig medskyldig i spredningen af rygtet, og muligvis får en fjer til at blive til 10 fucking høns!
Men selvfølgelig er det jo også interessant, at høre hvad andre siger om en selv, og hvilket rygte man egentlig har i byen og er kendt for.
Det er da pisse spændende! Men Jesus fucking christ, hvor vigtigt er det mon, at vide alt om den pågældende person inden man selv når at danne sig et indtryk af ham?
Er vi homoer bare så naive,
at vi faktisk tror på de rygter
der går i byen om mange forskellige folk?
Eller vælger vi fyren ud fordi, han har et rygte om, at han har en kæmpe pik, og så går man sjovt nok med ham hjem, og bliver mega skuffet og bliver underligt nok hysterisk, når man finder ud af at han har en pik på størrelse med en mini majs….fuck hvor nederen! Skuffelsen er ubeskrivelig drenge, men tro ikke på rygter, måske er de sande, måske er de falske…hvem ved.
Som tidligere bartender på den mest populære bar i homomiljøet, havde jeg kollegaer, som også snakkede meget om den sidste, man lige havde været sammen med i weekenden. Jeg snakkede også om fyre jeg havde været sammen med. Alt blev nøje diskuteret og interessante oplysninger kom frem om de pågældende personer. Men men men bartendere er ikke dynamoen eller kickstarterne til rygter, der bliver bare i stor udstrækning udvekslet intime detaljer om fyren, man havde været sammen med.
Om han havde en stor pik, om han var god til at sutte pik, hvor stram/slap han var…i røven, om han var pæn, lækker, smuk eller om han manglede diverse kvalifikationer i sengen.
Rygter begynder alle steder..
Sommetider i din lejlighed når du holder fest
Måske på fortovscaféen, til brunch med vennerne/veninderne
Måske på din sms til din ven efter du har smidt fyren hjem efter sex.
Overalt findes der rygter.
Spørgsmålet er... Er de sande eller falske?
Husk, det sidste rygte er endnu ikke født, så kig jer for derude.
Og jeg Michael Perlt, ønsker jer en god uge, vi ses onsdag