Foto: Tejs Oliver Thure Lindhardt

Hvad med de små hemmeligheder….?

31. juli 2008 af oliver
Læst af 697 personer.
Af Michael Perlt

Alle mennesker i al almindelighed har altid en fortrængt hemmelighed gemt i os, som vi aldrig nogensinde fortæller til nogen, uanset hvor tæt man er på en person. End ikke din kæreste får den “lille” hemmelighed at vide.

 

For noget er bare for hemmeligt og personligt til at man kan fortælle om det.

Nogle kalder det at have lig i lasten.

 

Men hemmeligheder kan være mange ting, for eksempel:

 

Din barndom                                             Du tænker på selvmord

                           Du har mistet en forælder 

Du har problemer med sex                 Du har dårligt selvværd

            Du er super intelligent så du er medlem af MENSA

        Hvilket parti du stemmer    

                             Du er arving til et millionforetagende

 

For eksempel sidder man jo heller ikke ligefrem på den første date, og fortæller at man er psykisk ustabil, har seksuelle fantasier, mærkelige vaner, måske en lettere form for ritualer, eller bare har en ting, som man for enhver pris aldrig nævner.

 

Jeg synes personligt ikke at det er fordi man skal skamme sig over, hvordan man er inderst inde og er som person. For at have en seksuel fantasi har alle vel et eller andet sted, og det er ganske normalt.

Og psykisk sygdom er vel lige så normalt, som at have et brækket ben, det kan i de fleste tilfælde bearbejdes og behandles, uden videre symptomer.

 

For det meste fortæller man kun det glorificerede billede af sig selv, så man fremstår så perfekt som muligt for sin date. Og dette gælder i særdeleshed også på dating siderne, hvor man kun beskriver sine positive kvaliteter.

Man forsøger at lægge bånd på sig selv, og den side af sig selv som er mindre perfekt, vælger man ubevidst at gemme væk, så daten først opdager den mindre perfekte side, når man har et etableret stabilt forhold og han er faldet for dig.

 

Om end alt andet, er der utvivlsomt nogle fyre som bare plaprer løs om alt og fortæller deres livshistorie på første date, mens andre er lidt mere tilbageholdende med oplysninger om sig selv.

Men skammer de tilbageholdende sig over sig selv, eller gør det ondt at tænke på fortiden, så man ikke vil “skræmme” den anden væk med det samme.?

 

Gælder det ikke om at være hudløs ærlig, og kan personen ikke lide dig som du er, jah så er han for helvede ikke den rette for dig.

Og spørgsmålet er jo også om de hemmeligheder man har, bliver accepteret og forstået hos modparten.

 

Overfladiskheden lever i hvert fald i os alle, og den trives fantastisk i homo-miljøet, men ærlig talt, er en seksuel fantasi vigtigere end et indholdsrigt kærlighedsforhold?

Ja! Hvis du tænker med pikken, så dropper du ham, på det svage grundlag, at han ikke ønsker at udleve samme seksuelle fantasi som dig.

Men personligt kan jeg godt dø lykkelig uden at have udlevet min seksuelle fantasi.

 

Jeg mener at ærligheden er grundstenen til et fungerende forhold.

 

Smid paraderne, glem hemmelighedskræmmerierne og vis din kæreste, ven, eller veninde dit sande jeg, uanset hvor mange hemmeligheder eller lig i lasten du har.

 

De bedømmer dig forhåbentlig ikke for hvad du har gjort engang, men for den person du er i dag, og det som du står for.

 

Del dine hemmeligheder og vis dit sande jeg…...

 

Gør det hvis du tør.