Homoseksualitet vs religion

26. august 2008 af oliver
Læst af 876 personer.
Af Michael Perlt

Jeg aner ikke, hvor denne ide omkring religion og homoseksualitet er opstået, men muligvis fordi jeg kommer fra en familie, hvor religion har stået højt på dagsordnen. Og kan kun forklare de meget modstridende begreber med, at jeg har ofte reflekteret over, hvorvidt det egentlig er en synd, at 2 fyre har sex med hinanden. Det er jo så absolut et meget besynderligt, ømtåligt og særdeles farligt emne, at begive sig ind på. Men jeg gør det dog alligevel, med den oplevelse, at jeg ønsker at oplyse andre om denne farlighed det er, at beskæftige sig med emnet. Gud vs. homo.

 

Det er jo ikke unormalt, at mennesker har forskelligt syn på religion, og det være sig den jødiske og kristne trosretning, jeg har ikke nævnt dem alle fordi, jeg tager udgangspunkt i de to, som jeg har kendskab til. Man kan for så vidt fortolke religionen på mange måder.

 

Jeg kommer fra en familie, hvor nogle familiemedlemmer er fundamentale, nærmest indre missionske kristne. Det er ikke i sig selv forargeligt, men det mest frygtelige og uforståelige var dengang et familiemedlem begyndte at prædike om, at han ikke ville komme til familie fester, hvis jeg var der, fordi jeg havde en dårlig karma, og fordi jeg var homoseksuel.

Da min mor hørte det, at vedkommende ikke ville komme, hvis jeg var der, tog hun kraftig afstand fra det og bad ham blive væk, for det pis, gad hun ikke høre på.

 

Men er homoseksuelle en smittefare, er vores seksualitet virkelig i religiøse hoveder, stadig en sygdom, og hvor står det i biblen at vi er unormale?

Og synder vi ved at være homoseksuelle og have sex med en fyr?

 

Der står så fint i biblen,

du må ikke have samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde, det er en vederstyggelighed” Og “ hvis en mand har samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde, har de begge to begået en vederstyggelighed”

 

Godt så, men ærlig talt, så kan den jo let bortforklares og legaliseres, ved at fremhæve, at det er umuligt og vil aldrig nogensinde være samme form for sex, når to mænd har samleje, som hvis en mand og en kvinde har samleje. Derudfra kan vi konstatere, det bliver aldrig det samme, så vi har ikke begået en synd endnu.

 

Man snakker også om at homoseksualitet ikke var i sig selv et problem, det var bare forbudt når det foregik, som led i en afgudsdyrkelse. Fair nok, men jeg må sgu indrømme, at når jeg har sex med min kæreste, så tænker jeg da absolut ikke på, at jeg gør det fordi jeg skal afgudsdyrke Gud. Jeg tror stadig på Ham deroppe, når jeg har haft sex med min kæreste. Derfra kan vi jo tolke igen, at vi stadig ikke har syndet, så længe vi stadig tror på Ham.

 

Der bliver også sagt i den jødiske tro, at det seksuelle ses som en Guds gave, da der følger børn og liv med, altså betragtes sex sådan. Og homoseksualitet bliver overflødigt, da der ikke kommer børn ud af sådanne forhold. Det kan ses som en fornærmelse mod Guds gave. Homoseksualitet bliver først betragtet som forbudt, hvis man praktiserer det. Og lever man som homoseksuel i cølibat, synder man derfor ikke.

Men men men jeg må lige indskyde at i den jødiske tro er det også forbudt at onanere, da det heller ikke skaber liv. Og det straffes med døden at “spilde sin sæd på jorden”.

 

Husk at Jesus (Guds søn) sagde til skaren af mennesker, der ville stene en formodet prostitueret fordi hun havde bedrevet hor, “den som aldrig nogensinde har syndet, kaster den første sten”.

Og ingen kastede stenen, da alle havde syndet før eller siden.

 

Læs videre i næste klumme…