Homovenner er et meget besynderligt ord, det findes sikkert ikke engang i retstavningsordbogen, og nudansk ordbogen. Jeg tror homovenner er et opdigtet navn imellem vores egen opfattelse af homovenner mod heterovenner. Vi elsker at dele alle vores grupper af bekendtskaber op i forskellige kategorier.
Vi har veninder, homovenner/veninder, heterovenner/veninder, bedste venner, bedste veninder og bekendtskaber.
Det mest besynderlige og skræmmende er vel, at vi altid føler vi bør rydde op i vores forskellige grupper, sommetider må der jo laves, som jeg kalder det, ministerrokade i vennekredsen. Altså man skifter sin bedste ven/veninde ud med en anden osv.
Der kan være mange årsager til, at man skifter vennekredsen ud nogle gange. Jeg tænker ofte over, om den ven eller veninde fortjener mit bekendtskab, nu hvor jeg giver meget ud, men får utrolig lidt igen.
Og selvfølgelig tænker jeg også på, om jeg nu giver nok ud i modsætning til det jeg får igen.
For lidt selvindsigt må man gerne have.
Jeg har faktisk utrolig nok ikke mange gode venner, men jeg har dem jeg behøver. Hellere have to bedste venner end 10 bekendtskaber, fordi hvis man kun har bekendtskaber, hvem skal man så ringe til midt om natten når man er ked af det? Jeg tror næppe bekendtskaber ville stå der for en, når det virkelig brændte på. Derfor er jeg yderst tilfreds med de få bedste venner/veninder jeg har, eller nu lyder det, som om jeg kun har 2, det har jeg så næppe kun, nærmere 6 bedste venner/veninder.
Jeg vil gerne afsløre, at jeg har skiftet ud i bedste vennekredsen et par gange. De to gange det er sket, er det fordi de skuffede mig særdeles meget, den første gang, troede jeg at min daværende bedste ven, var der for mig uanset hvad, men han skuffede mig. Og den anden bedste ven, da jeg så lavede en ministerrokade, så skuffede den anden daværende bedste ven også eventyrligt meget.
Nu har jeg en bedste ven, som sidder forsvarligt og sikkert på sin taburet og jeg forventer ikke, at han bliver skiftet ud nogensinde, fordi vi har en gensidig forståelse for hinanden og han er der for mig når jeg har brug for det, og omvendt. Og det samme med min bedste veninde, hun har siddet sikkert og fast på den plads i mange år, og der røres ikke ved den taburet. Hun er safe, ligesom min bedste ven.
Når man bliver bedste venner, indgår man en uskreven og hemmelig pagt om, at skulle være der betingelsesløst for hinanden. Og det er i medgang og modgang man står sammen. (ja ja, ved godt det hører til ægtepagten) Men bedste ven/veninde begrebet er jo næsten også som et ægteskab. Hemmeligheder og soulmates hører til bedste ven/veninder.
Men bekendtskaber har jeg fandeme utrolig mange af, og jeg er egentlig lidt træt af alt det overfladiske man snakker om, når man tilfældigvis mødes.
Det er sgu da pisse belastende at stå og smalltalke, når man møder en gammel bekendt, for intet kan da være mere ligegyldigt end at udveksle latterligt og sikkert falsk humør til hinanden.
Jeg gider det ikke!!!
Hvad med bare at sige “hej” og så gå videre.
Når man så møder gutten eller gutinden, og snakker der, og vedkommende spørger “hvordan har du det?” Så forventes der at man siger “det går sgu bare fantastisk”, for tænk engang hvis man sagde “jeg har det faktisk ufatteligt dårligt, går til psykolog og kan ikke overskue at leve”….
Hvordan tror du så vedkommende ville reagere? Hun/han ville løbe skrigende bort med det samme, for pludselig havde vedkommende overskredet en personlig grænse og overraskende nok, er man forpligtet til at spørge, “nå hvorfor har du det dog sådan?”
Ja en meget forstående og ikke platonisk person, ville sandsynligvis være interesseret og virke foruroligende over det meget ærlige svar.
Så flere af de personer, det ville gøre livet lidt lettere.!
Men hvad gør lige at man pludselig glider lydløst fra hinanden og den bedste ven eller veninde som skulle være der for en, uforberedt ikke er der for en mere?
Er det jalousi?
Er det misundelse?
Er det ulykkelig forelskelse i sin bedste ven?
Jeg kan kun gisne om hvorfor man pludselig glider fra hinanden, har dog selv prøvet at miste flere bedste venner. Nok fordi de skuffede mig fælt, og det pissede mig tilstrækkelig meget af, at de gentagne gange skuffede mig, og til sidst får man nok, og når man ikke kan opretholde en kontakt uden at skulle skuffe hele tiden, er man bare ikke voksen nok til at være min bedste ven.
Og så hjælper det nok heller ikke at ens bedste ven er hemmeligt forelsket i en, men nok om det.
Det er en dårlig ide at have sex med sin bedste ven, det ødelægger alt, så lad for helvede være!!
Jeg kan godt have venner/veninder, uanset hvilken kategori de er i, men det vigtigste og mest væsentligste er, at de skal være til at stole på, forstående, hengivende, omsorgsfulde, humoristiske, og ærlige.
Jeg har dog nogle venner som er meget tvivlsomme og jeg overvejer hver dag, om de skal være en del af mig….men man bliver nok aldrig færdig med at tænke over vennekredsen.
Men det mest betydningsfulde er, at man er sig selv tro, og gør hvad der er bedst for en selv og ikke glemmer at venner skal plejes og huskes på, at de er elsket.
Det forlanger jeg, af jer.