Af Torben Juelsgaard
Da jeg skulle se filmen: ”A Jihad for Love” på Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival, var jeg forberedt på en deprimerende oplevelse om undertrykkelse i samfund, hvor anderledes tænkende kæmper en kamp, der ikke kan vindes. Men faktisk er Parvez Sharma’s dokumentarfilm fuld af håb for fremtiden.
Som de fleste ved, betyder jihad hellig krig, og filmen skildrer en indre hellig kamp i hjertet hos homoseksuelle muslimer, en kamp for retten til at elske, men også en kamp for den religion, de ikke vil miste.
Vi følger homoseksuelle muslimer i 12 lande, blandt dem en imam i Sydafrika, der, selvom han må leve med dødstrusler, også bliver inviteret til debataftener i muslimske miljøer for at diskutere, hvordan homoseksualitet egentlig skal forstås indenfor islam. Og vi forstår, at mange muslimer har savnet en debat om emnet, som har været tabuiseret.
I mange religioner bliver denne debat nu rejst af dybt troende homoseksuelle, som stiller spørgsmål til deres religion og præster, spørgsmål, som religiøse ledere nu også må stille sig selv for at kunne give mere fyldestgørende svar end, at religionen forbyder det.
Sufisme
En af imamerne i filmen siger til en ung mand, at det, i sidste ende, er en sag mellem ham og Gud.
Selvom det jo er et lidt mangelfuldt svar, har det en dyb sandhed. Måske skal løsningen komme fra mysticisme-traditionen i islam, sufismen, hvor man gennem meditation og dervish-dans lytter med hjertet og opnår et intimt forhold til Gud som den eneste læremester, man er ansvarlig overfor.
Kabbalah
Denne mysterie-tradition kendes også fra jødedommen som kabbalah. Faktisk er mysterie-traditionernes tekster ofte nærmest erotiske kærlighedserklæringer mellem Gud og mennesket. (Måske var det det, der i første omgang tiltrak Madonna til kabbalah, som hun har beskrevet som en rock’n’roll-religion!)
Hemmeligheder
En anden film fra festivalen: ”The Secrets” foregår i denne tradition. Der er dog ikke meget rock’n’roll over den jødiske pigeskole i kabbalisternes hellige by, Safed, hvor filmen foregår. Kvinder må nemlig ikke studere de esoteriske skrifter, og selve projektet med en religiøs skole for piger er kontroversielt.
To af eleverne hjælper en kræftsyg kvinde (spillet af Fanny Ardant) med at finde fred med Gud, inden hun skal dø. Rabbineren vil ikke hjælpe hende, fordi hun engang slog en mand ihjel, og nu må Naomi, en kabbalah-version af Hermione fra ”Harry Potter”, finde gamle hemmelige ritualer, som kan hjælpe kvinden. Hun tror nemlig ikke, at der er synder, som ikke kan tilgives. I det intense forløb forelsker Naomi sig i veninden, Michelle, også et tabu i ortodoks jødedom, som Naomi dog afviser i forhold til skrifterne. En skandale kan lukke pigeskolen, og forstanderen taler om den stille revolution, der måske en dag kan føre til den første, kvindelige, ortodokse rabbiner.
Nye tider
Verden kan ændre sig hurtigere, end vi tror. Selvom homoseksualitet traditionelt ikke har været accepteret i mange religiøse samfund, er der en stigende interesse i at filosofere over køn, identitet og sex i en religiøs kontekst. Tekster bliver læst med nye øjne, og fortiden bliver revurderet. Internettet gør det let at fordybe sig i nye tanker og idéer, og viden er magt. Religioner har altid ændret sig med de samfund, som dyrker dem, om end det som regel går langsomt.