Foto Steen Brogaard /Ft.dk

Du kan bare slukke for fjernsynet, Pia!

Af Elvir Pelešević 17. maj 2019

I fredags skrev Pia Kjærsgaard i en tweet, at Eurovisionen er for bøsset. Det er synd for hende. Folketingets formand burde i stedet for prøve at slappe af, glemme alle unødvendige bekymringer og nyde Eurovisionen. Og hvis hun derefter stadigvæk synes, at showet er for bøsset, kan Pia Kjærsgaard bare slukke for sit fjernsyn og afspille Birthe Kjær i stedet for.

“Det er absurd. Selvfølgelig skal man trække undskyldningen tilbage. Man er gået langt over stregen. Denne her krænkelseskultur bliver jo ved og ved. Det er kørt fuldstændig af sporet. Må vi snart have lov at være her. Vi skal lade være med at gå rundt og føle os fornærmede, sure og krænkede.”

Sådan sagde Pia Kjærsgaard i slutningen af december sidste år i forbindelse med sagen om en kvindelig forsker på et af CBS' institutter fik en undskyldning af en lokal viceleder, efter hun klagede over, at der blev sunget “Den danske sang er en ung blond pige” på et internt møde.

Sidenhen er Folketingets formand åbenbart selv blevet smittet af krænkelseskultur. Først følte hun sig stødt, da en af hendes partikollegaer blev anklaget for racisme, selv om det hører under ytringsfriheden. Efterfølgende smed Pia Kjærsgaard en baby ud af folketingssalen. Fra tidligere ved vi, at hun føler sig krænket af muslimernes og alt, der minder om islam. Nu er det så bøsserne, der står for skud - i hvert fald når det gælder Eurovision Song Contest. 

I går skrev Pia Kjærsgaard i en tweet, at Eurovisionen er for bøsset, og at det er alt for meget bøsse, drag og gejl i Eurovisionen. Og så mente hun også, at deltagerlandene skulle synge på deres eget sprog - ergo burde Danmark synge på dansk.

Pia Kjærsgårds tweet er grotesk ikke kun set ud fra et krænkelseskultursperpsektiv. Det er uhørt, at en politiker har behov for at udtale sig om noget, hun i virkeligheden ikke har forstand på. Pia Kjærsgaard lever i en tidsboble, hvor Birthe Kjær stadigvæk maler byen rød på Eurovisionscenen i Schweiz, og hvor europæiske lande er adskilte fra hinanden med høje mure og pigtråd. Men Pia Kjærsgaard må snart indse, at den tid er forbi. Globaliseringen har gjort, at sprogene og kulturerne er smeltet sammen og at mennesker med forskellige baggrunde også kommer hinanden ved, uanset om Pia Kjærsgaard kan lide det eller ej. Eurovision Song Contest er heller ikke længere forbeholdt heteronormativitet. Eurovisonen fejrer, spreder og støtter op om tolerance, rumlighed og mangfoldighed - en række demokratiske værdier, som Pia Kjærsgaard med sin tweet beklagevis går imod.

Det er lige før man har lidt ondt af Pia Kjærsgaard, fordi hun har sat sig sur på bøsserne. Det må tolkes som tegn på desperation og irritation i disse dage, hvor der er blevet trængt med pladsen på den politiske højre fløj, så hun føler sig tvunget til at skabe nye “fjendebilleder”. Men Pia Kjærsgaard burde ikke gå ad den sti. Hun burde til gengæld slappe af, glemme alle unødvendige bekymringer og nyde Eurovisionen. Og hvis Pia Kjærsgaard stadigvæk synes, at showet er for bøsset, kan hun bare slukke for sit fjernsyn og afspille Birthe Kjær i stedet for. Bøsset eller ej, vil Eurovisionen heldigvis bestå, uanset hvad Pia Kjærsgaard måtte mene om den sag. 

- - - - - - - - - - - -

NB!
Blogs på XQ28 er ikke udtryk for sitets redaktionelle linje. Blogs står helt og holdent for skribentens regning og ansvar. XQ28 kan således ikke stilles til ansvar for meninger, oplysninger eller andet som bringes til torvs i blogs.

Hvis du også gerne vil blogge, kan du sende os en mail på info@XQ28mail.com

Tjek os ud

Blog

Annonce

Skræddersyede drinks i hemmelig kælder

Er niche-gin og special-tonic ved at være et overstået stadie? Så er det måske tid at besøge Kyros & Co i Tegl...

Jeg er så gammeldags at jeg helst skal have min bil med – ALLE steder. I aftes førte det ti...

Jagten på den ultimative sommerdessert

Sol, sommer og gode desserter på Madklubbens to restauranter Bistro Royal og Brasserie Royal.

Selvom den danske sommer altid på en eller anden måde er et godt samtale emne, handler den som regel mest om r...

Dannebrog, mit fædreland!

Janteloven får 10 ekstra regler som bl.a. er; “Du kan ikke stole på din politiker” og ”Du skal ikke tro at du ...

21. nov
Kærligheden blomstrer mellem to unge dansere i den smukke georgiske film Imorgen danser vi

Betagende smuk film om forbudt kærlighed i Georgien

Imorgen danser vi, er Georgiens svar på Call Me By Your Name, og det er efter min mening en både bedre og vigt...

20. nov

Pagten - Et fortryllende mesterværk!

Med en imponerende scenografi, vilde effekter, fællessang og et veloplagt cast havde skuespillerne publikum i ...

15. nov
Der er godt gang i kærlighedsforviklingerne i Mozarts Cosi van tutte på Operaen

Flot sunget utroskab

Mozarts liflige og livlige opera om utroskab, Cosi fan tutte, er tilbage på Operaen i en lidt skrabet men smuk...

15. nov