Amerikanske evangelister skabte Ugandas homofobi

Af Yonatan Friis 10. november 2014

Ugandas ledere er blevet svinet til, efter landet indførte sanktioner mod homoseksuelle tidligere på året, men er det afrikanske land i virkeligheden ikke det sande offer i denne sag?

Hvis man skal forstå Ugandas syn på homoseksuelle, kræver det, at man ved, hvem der har givet dem det. Folket og regeringen i det østafrikanske land kan måske betragtes som uoplyste stakler, der er imod de grundlæggende menneskerettigheder, men de er nok snarere blevet manipuleret ind i deres homofobiske overbevisning af en udefrakommende magt. Og denne magt stammer fra de selv samme, der skælder ud: Vesten.

Da kristendommen kom tilbage til Uganda
Uganda var indtil 1979 ledet af en muslimsk diktator ved navn Idi Amin, som i høj grad modarbejdede kristendommen i landet. Med hans død så de moderne missionærer altså en mulighed for at berige landet med den kristne lære, hvilket var grunden til, at Uganda meget hurtigt blev et mål for evangelister, der rejste til landet udelukkende for at oplyse Ugandas befolkning om kristendommens dogmer. En af disse grupper var det amerikanske International House of Prayers, ledet af Mike Bickle, der brugte millioner på at bygge skoler, hospitaler og børnehjem i landet. Kristendommen blev meget hurtigt en del af befolkningens liv og nye generationers opvækst, og med den overdådige gavmildhed, der var forbundet med det, betragtede man gradvist troen som noget positivt. Det er derfor ikke underligt, at man gennem årene begyndte at tage kristendommen til sig og simpelthen værdsætte dens budskaber som fakta.

Der er kort sagt foregået en invasion af Uganda med den selv samme metode, der blev anvendt, da europæerne i århundreder sejlede rundt og invaderede nationer i kristendommens navn. Forskellen er bare, at der i dag findes variationer af kristendommen, hvor man særligt i USA har ekstreme sekter og organisationer, der beskæftiger sig med udvalgte områder. International House of Prayers er en af disse organisationer, og organisationen er specielt kendt for at være modstander af homoseksualitet. Denne besættelse bragte den da også med sig ved sit indtog i Uganda.

Livelys indgreb
Gennem årtierne har kristendommen slået rødder i Uganda, hvor både folket og politikere har taget de udefrakommende grundsyn til sig som værende skinbarlige sandheder. Den amerikanske pastor Scott Lively, der er kendt som en aktiv modstander af homoseksualitet, rejste i 2009 til Uganda, hvor han holdt en fem timer lang tale/prædiken for parlamentet. Heri argumenterede han for en kriminalisering af homoseksualitet ved blandt andet at italesætte homoseksuelle som farlige og giftige. Ugandas befolkning er forholdsvis ung, og størstedelen er derfor vokset op med den kristne lære og dens skræmmebilleder, hvilket gjorde det lettere for Lively at trænge igennem med sit budskab, idet det baserede sig på religiøse postulater frem for videnskabelige og samfundsmæssige realiteter.

Kort efter Livelys besøg begyndte politikerne at udforme den første antihomolov, der skulle forbyde homoseksualitet i Uganda, hvori blandt andet dødsstraf for gentagne overtrædelser blev indskrevet, hvilket dog senere blev ændret til fængselsstraf. Scott Lively er siden blevet sagsøgt for at bryde menneskerettighederne for sin deltagelse i udformningen af loven. Selv siger Lively, at han blev inviteret til Uganda af regeringen, der var bange for udviklingen i landet. Ironisk er det dog, at han ligeledes har talt for det russiske parlament, der efterfølgende har lavet lignende love i bekæmpelsen af homoseksualitet.

Ikke kun Uganda
Det er imidlertid ikke kun Uganda, der har stået for skud i den nykristne bølge. Evangelisterne i de nye skoler er i stigende grad begyndt at finde interesse i udviklingslande, der endnu er ved at stable et moderne samfund på benene. Via økonomisk hjælp og dertil hørende indoktrinering med udvalgte budskaber fra Biblen er især amerikanerne i færd med at påføre de ”uoplyste” folkefærd lige netop den overbevisning, som de mener bør være gældende for hele verden.

Det er dermed ikke homoseksuelle, der er en trussel for disse unge nationer, men derimod de homofobiske ekstremister, der  er godt i gang med at inficere deres befolkninger med forvrængede menneskesyn gennem udvalgte skrifter.

--

Blogs på XQ28 er ikke udtryk for sitets redaktionelle linje.
Blogs står helt og holdent for skribentens regning og ansvar.
XQ28 kan således ikke stilles til ansvar for meninger, oplysninger eller andet, som bringes til torvs i klummerne.

Vil du også gerne blogge, så send os en mail på info@XQ28mail.com

Tjek os ud

Blog

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr
Smukke Gamle Scene var ramme om Operaakademiets koncert.

Operaakademiets koncert afspejler tingenes tilstand i den professionelle operaverden

Sangernes varierende niveau, sygdom og lejlighedsvist også instruktørens misgreb gjorde Operaakademiets konc...

8. apr
Der er masser af knald på 80'er farver og fest i Grand Prix musicalen Vi maler byen rød med Musicalteatret.

Grand Prix musical er stadig et hit

Musicalteatret har igen sat musicalen Vi maler byen rød op, og den er da også teatrets største succes gennem t...

7. apr
Händels oratorie Saul er blevet en flot operaproduktion på Operaen.

Flot sceneudgave af Händels barokoratorie om Kong Saul

Operaen har set rigtigt med igen at invitere den visonære operainstruktør Barrie Kosky til København. Ligesom ...

24. mar