Er du til HUUUUGE kondomer?

Af Betina Vesterby 6. oktober 2016

Ja, det handler sært nok om politik. Kampen om at blive USA's næste præsident går ind i en afsluttende fase, og derfor skal alle nå at komme ud med deres meninger og budskaber. Vi kigger på kondomer, street art og det i mellem.

Foto Betina Vesterby

I New York City tør forretningerne skilte med deres overbevisninger. Den demokratiske og meget homovenlige køkkentøjsbutik, Fishs Eddy omkring Union Square, er ikke bange for at gøre tykt grin med Donald Trump. Han er berømt og berygtet for sine bindegale udtalelser, bl.a. den om størrelsen på sin bedste ven. Derfor har Fishs Eddy naturligvis bl.a. lavet et kondom, der imødekommer praleriet. I butikken kan man også købe kopper, fade m.m, der hylder demokraterne.

TV-personligheden Kim Kardashian har udviklet sine egne emojis, som hun kalder Kimojis. Her kan man downloade en præsidentpakke med Obama, Trump og Clinton. Kardashian undgår at fornærme nogen ved at have dem alle repræsenteret på lige fod. Dermed fastholder hun sine fans fra begge partier og holder samtidig gang i forretningen.

Det sociale medie Snapchat har konstant geofiltre, der vedrører præsidentkandidaterne. I forbindelse med den første duel mellem Trump & Clinton var 'Donald J. Trump for president. INC' hurtigt ude med nogle forherligende filtre for deres kandidat: Det ene med en lille sviner til 'crooked Hillary' som Trump elsker at kalde hende - og det andet med en fantasifremvisning af en faldskærmsspringende Trump, der er klar til at modtage folkets hyldest.

Området omkring Meatpacking District i Lower Manhattan bugner af interessant street art. Både fra verdenskendte navne som Banksy og Pegasus & Blake til den helt almindelige menige. Alle, der har været i New York, kender 'post no bill' stemplerne ved byggegrunde. Her har nogen med en enkel tilføjelse givet udtryk for sin holdning til Bill Clinton. Lidt længere nede af gaden, under et hegn, hænger nogle grafiske flasketryk som er blevet beriget med en trist hilsen til Hillary Clinton.

Hillary Clinton har da heldigvis noget at smile af i bydelen lige under Meatpacking District, nemlig West Village. Selvom de to områder deler samme postnummer, 10014, er der en sukkersød forskel. I gaderne omkring Bleecker Street hænger sedler med kage salg til fordel for Clinton. Bag arrangementet står to ganske almindelige piger, som bare gerne vil gøre deres for at sikre en demokratisk præsident i USA.

Hillary Clinton vinder for alvor street art sejren, da et opkast af et budskab bliver præsenteret på hjørnet af Christopher Street og West Street. Med hundelort i munden og udnævnt hater, må Donald Trump indse, at han nok ikke høster alles stemmer.

Og gudskelov for det.

Tjek os ud

Blog

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingemann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr
Smukke Gamle Scene var ramme om Operaakademiets koncert.

Operaakademiets koncert afspejler tingenes tilstand i den professionelle operaverden

Sangernes varierende niveau, sygdom og lejlighedsvist også instruktørens misgreb gjorde Operaakademiets konc...

8. apr
Der er masser af knald på 80'er farver og fest i Grand Prix musicalen Vi maler byen rød med Musicalteatret.

Grand Prix musical er stadig et hit

Musicalteatret har igen sat musicalen Vi maler byen rød op, og den er da også teatrets største succes gennem t...

7. apr