Ja, vi skal sgu hylde de frivillige, særligt i egne rækker

Af Tejs Ellesøe 23. oktober 2016

I ugens løb hørte vi, at AIDS-Fondet ikke længere vil bruge frivillige på AIDS-Linien. Måske et sundhedstegn, at man vil satse på lønnede folk. Selvfølgelig er det ærgerligt for alle de frivillige, men så er der jo brug for deres arbejdskraft og initiativ andre steder.

Jeg ved godt, at dette er min anden blog i dag, men jeg føler mig en smule provokeret. I onsdags skrev min dejlige kon-kollega* Brian Kjær Capkan en blog/artikel om de frivillige i LGBTQ miljøet. 

Indledningen var:
"Det er svært at overvurdere betydningen af frivilliges indsats i LGBTQ-miljøet. De knokler røven ud af bukserne, og får ting til at ske. De skaber en sammenhængskraft i miljøet, som måske er den allerstørste positive effekt, og som vi ikke kan undvære. De er frivillige superhelte, og vi skylder dem stor tak." Læs resten her .

Jeg kan kun give Hr. Capkan ret i, at de frivillige i LGBTQ-miljøet er uvurderlige. De knokler, og de gør det med stil.

Man skal altid sætte pris på de frivillige.
 
Jeg han selv været frivillig, så jeg ved godt, hvad det vil sige.

Tordenskjolds soldater
I dette frivillige miljø startede jeg min karriere, hvis man kan kalde det sådan, hos LGBT Danmark. Jeg sad i Ungdomsgruppens styrergruppe og var med til at sluse nye ind i miljøet. Senere blev jeg kapret til Sikker Sex Banden, som var en gruppe under Stop Aids Kampagnen. I en periode på nogle år valgte jeg det frivillige fra, da jeg startede studie. Efter endt studietid blev jeg frivillig på Out & About og senere lønnet medarbejder. 

Selvom jeg har et fuldtidsjob i dag, der nok ligger på mellem 45 og 50 timer, er jeg en slags frivillig ved siden af. Det kommer jeg tilbage til senere.

Hele vores LGBTQ-miljø er bygget på Tordenskjolds soldater, altså de frivillige. Vi er frivillige så mange steder, og et miljø som vores, ville ikke eksistere uden dem - når vi er færdige et sted, så er der brug for os et andet sted.

Stor ros til de frivillige
Når jeg læser bloggen/artiklen, som Hr. Capkan har skrevet, kan jeg ikke lade være med at blive provokeret. Selvfølgelig er det svært at nævne alle, men han burde måske også have nævnt de frivillige inden for egne rækker. Men, det glemmer man måske, når man selv sidder som betalt webredaktør.

Selvom vi er en slags konkurrenter, så kan vi stadig godt rose dem. Selvom de fleste på Out & About er lønnet, så har de også frivillige. Jeg tager hatten af for de frivillige, der er med til at drive et blad som Out & About. Jeg synes bestemt, det er vigtigt, at vi har et magasin som Out & About, og vi ved alle, hvor dårlige firmaer er til at annoncere, så for overlevelse, må der frivillige til.

Jeg ville jo også være en skiderik, hvis jeg ikke roste mine egne frivillige. Jeg eller XQ28.dk ville intet være uden de frivillige. Nogle tror måske, at det er et godt lønnet job at sidde som chef for en webside som XQ28 der har et sted mellem 200-300.000 besøg om måneden. Skal sandheden frem, så er der ingen, ikke engang jeg selv, der får løn. Vi er alle frivillige: chefen, korrekturlæseren eller alle dem, der skriver nyheder og anmeldelser.

Nogle gange kan man godt glemme, at det er frivillige, og man måske presser dem, men for mit vedkommende er det for at få det bedste produkt. Og den dag, vi begynder at tjene penge, så skal XQ28-folkene også lønnes.

Jeg er desværre ikke god til at rose, men jeg er ubetinget stolt af alt det frivillige arbejde, der er lavet de sidste 9 år her på XQ28.

Snart 10 år
I går talte jeg med en fyr på Grindr. Han spurgte, hvad jeg lavede, og specielt hvad jeg lavede i min fritid. Jeg svarede ham, og sagde at jeg arbejde på et af Danmarks største LGBT nyhedssider. Hvortil han svarede; Er det XQ?

Jeg svarede stolt, ja det er XQ28 - hvor kender du det fra (man er jo lidt nysgerrig). Han svarede fra bannerne på Boyfriend. Det er jo dejligt med feedback, og når Rådhusklokkerne slår nytårsaften, så går vi ind i vores tiende år. 10 år med fantastiske frivillige, så stor ros til dem, og ikke mindst tak for alle de artikler, der er skrevet i årenes løb.

Alle de frivillige
Når du ser, der søges frivillige, om det er XQ28, Out & About, Copenhagen Pride, MIX Copenhagen/IOdense, frivillige til LGBT Danmark, Lambda, Bøssehuset eller de mange andre steder, så skriv. Har du kvalifikationerne, eller håber du, at du har, så skriv til dem. Også selvom de ikke lige søger. Bare skriv.

Skulle nogle af de mange steder derude sidde og læse med her, så er i også velkomne til at skrive til os. XQ28 vil til en hver tid være med til at reklamere, når der søges frivillige. 


*Kon-kollega betyder konkurrent-kollega :)

Tjek os ud

Blog

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Händels oratorie Saul er blevet en flot operaproduktion på Operaen.

Flot sceneudgave af Händels barokoratorie om Kong Saul

Operaen har set rigtigt med igen at invitere den visonære operainstruktør Barrie Kosky til København. Ligesom ...

24. mar
Forestillingn 2:22 på NørregadeTeatret er et rigtig godt teatergys om spøgelser.

Sikkert teatergys

NørregadeTeatret har sammen med Sjællands Teater taget en ikke ofte spillet teatergenre i Danmark op,nemlig te...

18. mar
Der er masser af spas i opesætningen af Ariadne på Naxos på Operaen, men det trætter i længden.

Smuk sang og forvirring

Ariadne på Naxos er fuld af den skønneste musik fra Richard Strauss, som bliver flot formidlet på Operaen i en...

16. mar
Askepot med Lions Musical er et flot show.

Musikken redder Askepot

Den nye musicaludgave af eventyret om Askepot er et flot show i Tivolis Koncertsal – med masser af god musik s...

9. mar