I aften spiller 23-årige sanger Aleksander Demsitz til koncerten ”Under the Rainbow” på Rådhuspladsen i København. Første gang vi så ham, var til koncerten i Store Vega sidste år, da han lige havde udgivet debut EP’en Skjulte Smil.
Dengang lyttede vi til de 6 numre på hans Ep, men umiddelbart var det ikke noget, der fangede, men selvfølgelig har vi lyttet igen forud for dette interview og sat os lidt grundigere ind i musikken, og nu kan vi virkelig mærke den musik, Aleksander gerne vil.
XQ28 mødte den unge fyr et sted i indre København. Som han kommer gående, ligner han ikke en typisk sanger, måske mere en kommende skolelærer, men vi lader os ikke snyde, for vi ved at han kan synge - og faktisk temmelig godt. Vi har selvfølgelig mødt Aleksander flere gange ved andre lejligheder, men hvis man hurtigt skulle sætte tre ord på ham, inden han når hen til vores bord, så må det være charmerende, talentfuld og passioneret.
Ordene holde stik: som vi sidder og snakker, kan vi hurtigt mærke, at han charmer sig ind, hans humør er smittende og selskabet fantastisk. Han elsker musik og brænder virkelig for den. Hans talent kan næsten ikke beskrives, og hans musik har virkelig ramt mig, men hvem er Aleksander egentlig? Hvad vil han med musikken og hvad betyder den for ham? Det er det vi gerne vil beskrive i de næste par linjer.
Aleksander og musikkens start
Vi læner os tilbage i sofaen og nipper til den varme caffe latte, og Aleksander går i gang med at fortælle om musikkens start. "Der har altid været musik i mit hjem", fortæller han. "Jeg husker tydeligt, at min storebror og jeg sad i en Christiania-cykel på vej til børnehave og skrålede alverdens sange. Så jeg har i virkeligheden altid haft en stor interesse for musik. Det begyndte for alvor, da min mor spillede noget motown musik for mig - Marvin Gaye og Aretha Franklin - der var jeg solgt."
Han begynder at smile, mens han fortæller, at han også var typen, der altid gerne ville have alle rollerne i skolemusicals og elskede at stå på en scene allerede i en ung alder. "Det rush der går gennem en, når man står foran spotlightet, har altid været noget, jeg gik efter. Jeg husker dog, at min bror, som også laver musik den dag i dag under navnet Mund de Carlo, hev mig med til en af sine koncerter, da jeg var omkring 15-16 år, for at synge kor. Den oplevelse gjorde på en anden måde drømmen lidt mere virkelig."
Aleksander begynder igen at smile, og siger så; Jeg er musiker, og det er jeg stolt af.
Ja, Aleksander er en musiker og stolt, men det har været en lang musikalsk og ikke mindst personlig rejse fortæller han.
"Jeg har fundet mig selv og mit musikalske ståsted. Jeg har været omkring klassisk kirkekor, rock, hiphop osv. og føler, at jeg nu har fundet ud af, hvor jeg føler mig bedst tilpas. Kombinationen af forskellige stilarter og at turde eksperimentere med lyde og flows gør jeg en dyd ud af i min musik. Det må gerne være lidt farligt og være udefinerbart. Så længe det rammer noget i lytteren.
Selvom jeg siger at jeg har fundet mit musikalske ståsted, er jeg som menneske selvfølgelig stadig i udvikling. Jeg vil fortsat forsøge at kombinere forskellige lydbilleder og bygge bro mellem divergerende genrer."
Inspirationen og fremtiden
Når man er sanger, og selvom man har fundet sin egen stil, så må der alligevel have været nogle forbilleder, og det har der selvfølgelig også været for den 23-årige fyr, der sidder over for mig.
"Uhh, det har jeg i hvert fald. Jeg er en sucker for motownlyden og alle de store kunstnere i den æra. Stevie, Aretha, Marvin (yes. vi er på fornavn). Af mandlige vokalister er jeg helt tosset med Justin Nozuka, Matt Corby og selvfølgelig min helt - mr. Timberlake (Som han vist ikke er på fornavn med). Og jeg er nødt til også at sige, en af vor tids største performer, Beyoncé. Hun formår at forny sig konstant og er ubeskrivelig på en scene."
Jeg røber over for Aleksander, at et af mine yndlingsnumre er Jeg ændrer form, men hvad er historien bag det nummer?
"Ja, det er et fedt nummer", siger han. "Det blev skrevet i en tid, hvor jeg ikke vidste, hvilket ben jeg skulle stå på, og følte at jeg ændrede form, hver gang jeg gik ud ad døren. Jeg tog en maske på for at kunne leve op til samfundets idealer. Mest i forhold til seksualitet, men også de forventninger og etiketter, der bliver presset ned over hovedet på én. Samtidig mener jeg, at vi mennesker rummer mange forskellige personligheder, og indtager en form, når vi indgår i nye sociale sammenhænge. I videoen er maskerne et symbol på de tilpassede, mens jeg må flygte for at kunne være mig selv.
Jeg har ikke et egentligt yndlingsnummer. Det ændrer sig nemlig hele tiden alt efter mit humør, synes jeg. Ville Det Så Meget kan jeg dog gå tilbage og lytte til og få til at give mening i det fleste situationer. Den minder mig om at stole på min intuition når jeg kaster mig ud i nye projekter. Hvor Fremmede Vi Er, var et af de første numre, jeg skrev med min bror Mund de Carlo, og den har en helt særlig plads i mit hjerte også.
Musik skal fylde så meget, det nu kan komme til. Jeg indgår i et fantastisk musikkollektiv, der hedder struglaz, med nogle ufatteligt kompetente musikere, herunder Mund de Carlo, MC Ollie og Eco, som konstant inspirerer og motiverer mig. Der er flere projekter i støbeskeen. Jeg optræder blandt andet på to forskellige udgivelser, som udkommer meget snart, og så er der også lidt større ting i vente. Faktisk kan jeg afsløre, at jeg er i gang med at prøve kræfter med det engelske."
Kunne du tænke dig, at høre mere til Aleksander, så hent musikken på Itunes.