Homoernes valg

9. november 2007 af oliver
Læst af 542 personer.

Skal Danmark have en homovenlig regering? XQ28 har forsøgt at få udtalelser fra alle partier om, hvad netop de mener om homorettigheder.

 

Men desværre har partierne ikke ment at det var vigtigt nok at svare på vores mails.

XQ28.dk har fået svar fra SF og det Radikale Venstre.

 

Her skriver Manu Sareen, som er en af spidskandidaterne for de Radikale i København

”Hvis jeg bliver valgt ind i Folketinget, vil jeg arbejde stenhårdt for at sikre generel ligestilling for homoseksuelle. Jeg har nemlig aldrig kunnet forstå, hvorfor man skal forskelsbehandles på grund af sin seksuelle overbevisning. Min vision er, at vi kommer diskriminationen og forskelsbehandlingen i Danmark til livs. Helt konkret vil jeg arbejde for at sikre homoseksuelle adoptionsmuligheder på lige vilkår som de, der er gældende for heteroseksuelle”.

 

”Jeg vil kæmpe for bedre barselsmuligheder for både bøsser og lesbiske, og jeg vil arbejde for at få lavet en levevilkårsundersøgelse af homoseksuelles levevilkår i Danmark, så vi kan komme hate crimes og hate speech til livs. Det er beskæmmende for et så velstillet land som Danmark, at der ikke kan være plads til minoriteter og forskellighed”.

 

Det kan simpelthen ikke være rigtigt Vi har som politikere et stort ansvar for at være opmærksom på de særlige vilkår, som gælder for minoriteter. Derfor må vi hjælpe til, at det frisind og den frigørelse, som i dag gælder for de mange, også udstrækkes til at gælde for mindretallene.  Derfor vil jeg også trække på input fra det homoseksuelle miljø”, slutter Manu Sareen.

 

Manu Sareen, er ikke ukendt på den politiske scene, han har igennem flere valgperioder siddet i Borgerrepræsentationen på Københavns Rådhus.

 

Det eneste bud SF havde, var at de brugte andre medier

 

Fra Venstre modtog XQ28.dk den 3. november, til trods for vi havde sendt en mail til dem den 25. okt. en mail fra pressechef Marie Serup med følgende budskab;

 

 ”Først en meget stor undskyldning! Vi har haft IT-problemer og derfor har jeg først modtaget din mail i går nat - hvilket også er forklaringen på, at du først hører noget nu. UNDSKYLD!

Det betyder desværre også, at der er lagt planer for stort set hvert sekund resten af valgkampen, og Anders derfor ikke har mulighed for at imødekomme jeres ønske.”

 

Altså ingen nye homobud fra Anders Fogh Rasmussen, som blev kåret som LBL´s homopolitiker for få år tilbage.

 

Hvem vælger vi så 13.november

Det er altid svært at spå om, hvem der bliver den næste statsminister, og om mandatfordelingen.

Livsstilsmagasinet FRANKLY , siger at homoerne vil have SF og Villy Søvndal.

 

Tager man derimod et kig på Loungerne på boyfriend.dk så ser tallene sådan ud;

 

De radikale                           147

Enhedslisten                         125

SF                                          111

Socialdemokraterne             100

Venstre                                  69

De konservative                    65

Dansk Folkeparti                    38   

Ny alliance                             37

 

 

Vi på XQ28.dk kan kun sige,

”Brug din ”Homo”stemme”