For nogle dage siden spurgte jeg en masse venner om de ikke ville støtte op om Priden på den ekstra ordinære generalforsamling. En del sagde direkte at de ikke troede på Priden eller ikke gik ind for Priden.
Latterliggørelse af Priden
På Boyfriend.dk, findes der en Loungen ”Priden latterliggør homoseksuelle ”. Jeg forstår ikke helt hvordan Priden latterliggør os homoseksuelle?
Jeg mener jo at det er pressen som fokuserer på drags, læderbøsser med bar røv og dykes on bikes. Det er stereotyperne vi ser billeder af i aviserne.
Jeg mener vi skal se Priden, som en stor fest hvor vi fejrer alt det vi kan være stolte af. Vi kan være stolte over at homoseksualitet ikke længere anses som en sygdom. Vi kan være stolte over af at landforeningen for bøsser og lesbiske har kæmpet for det registrerede partnerskab og at homoseksuelle kan leve et liv, hvor diskriminering ikke er en del af hverdagen.
Priden er der for at vise at vi også er en del af samfundet. Vise at vi er stolte over dem vi er. Men også for at gøre opmærksom på at homoseksualitet ikke er lige accepteret overalt i verden.
Alle vil, men ingen vil når det kommer til stykket
Nu mangler Priden så frivillige til at få årets Pride op og stå. På et stormøde om Priden for nylig, meldte sig kun ganske få af de mange fremmødte til at hjælpe under Priden. Det kan selvfølgelig skyldes at Priden ikke har været gode nok til at beskrive for folk, hvor mange konkrete opgaver, der er når man skal arrangere en Pride. Men jeg tror også at mange mener at Priden har masser af frivillige – så behøver jeg jo ikke at melde mig.
”Spørg ikke hvad homomiljøet kan gøre for dig
– men spørg hvad DU kan gøre for homomiljøet!”
(frit efter JFK)
Det gælder om at arrangere sig
Jeg har så længe jeg kan huske tilbage, været en del af foreningslivet. I det heteroseksuelle som i det homoseksuelle. I skolen var jeg elevrådsformand.
Jeg gik i lærer som kok, kom ind fagforeningen, blev formand for kokkeelever, kom med i LO-Ungdom, endte i LO-Ungdoms forretningsudvalg – og så kom jeg i Københavns Kommunes ”Det Rådgivende Ungdomsudvalg”.
Så begyndte min karriere som frivillig i homomiljøet.
Jeg meldte mig ind i LBL Ungdom, og var med i Styringsgruppen i nogle år. Derefter var jeg frivillig i Stop Aids sikker sex bande. For mig gælder det også om at gøre en indsats.
Her er jeg så i dag.
Jeg kan, jeg vil og har noget at byde på. Jeg har igen meldt mig som frivillig. Denne gang i Copenhagen Pride.
Jeg ser et homomiljø, hvor nettet spiller en større og større rolle. Men jeg mener dog stadig at det sociale liv, hvor man møder andre ligesindede også skal leves i virkeligheden og ikke i cyberspace. Vi skal ud og vise at vi er her, møde nye mennesker og måske finde kærligheden.
En opsang til folket
Hvad skal der til før DU, melder dig som frivillig?
Jeg synes du bør overveje om ikke du har lyst, energi og tid til at gøre en forskel. Være en del af et miljø, hvor du kan være med til at gøre det lettere for unge at springe ud fordi de har rollemodeller at se op til.