Foto © Tejs Lindhardt

Nimb kagebord, man bliver lykkelig

Af Tejs Ellesøe 5. februar 2015

Julen havde bragt velsignet bud og en mave så tyk af julemad, at det halve måske kunne være nok. Hele januar har vi så brugt på at slanke os efter den fede mad, men nu er det på tide, at vi igen tager lidt på, så vi kan fylde "bikinien" ud, når badesæsonen begynder. Et godt sted at starte er Nimb Terrasse og deres overdådige kagebord.

Nimb Terrasse

Åben
Lørdag & Søndag
13.30, 13.45 og 14.00

Der skal bookes

Adgang gennem Nimb Hotel.

Jeg havde efterhånden hørt rigtigt meget om det store kagebord på Nimb Terrasse og har længe vidst, at det måtte prøves. Det har næsten været umuligt at få et bord, så jeg er glad for, at de nu har gjort det permanent hver lørdag og søndag, så man endelig kunne få en plads.

Det er søndag, og jeg har inviteret den sødeste pige, Mona, med. Hun er også en af de kageglade, noget vi bestemt ikke skammer os over. Vi har glædet os længe, som små børn på vej ind i verdens største legetøjsbutik. Som i et bedre H.C. Andersen-eventyr får vi øjne så store som tekopper, da vi præsenteres for det overdådige kagebord, og konditoren fortæller os om lidt af det, vi skal mæske os i. Vi går rundt om det store bord, først den ene vej og så den anden vej; der er kager alle vegne.

En kage hver 6. Minut
Efter at have set alle de mange kager - omkring 20 forskellige af slagsen - følte vi os allerede godt mætte, selvom vi trods alt ikke havde smagt en eneste kage endnu. Altså måtte vi lægge en slagplan for, hvad der skulle prøves og måske ikke prøves. Det ville nemlig være umuligt at komme igennem alle 20 af slagsen selv for den største kageelsker. Det ville svare til, at vi skulle smage en ny kage hvert 6. minut, da man kun har bordet i 2 timer, hvilket i øvrigt også er rigelig tid.

Mens vi lagde en detaljeret slagplan for, hvordan vi skulle angribe det store kagebord, blev vi budt på et glas pink bobler, som er inkluderet i de 295 kr., som Kagebordet koster. En god måde at starte på.

Den store overraskelse
Kaffe og kage, te og chokolade, der blev gået mange gange frem og tilbage, og vi fik vist smagt på omkring 10-11 forskellige slags. Nogle var så gode, at man snildt kunne spise en ekstra af slagsen, så det gjorde vi.

Citrontærte m/ marengs, æblemazarin m/ havregryn og timian, roulade m/chokolade og solbær, canelles m/cognac og vanilje, hvide "Rocky Roads" m/kokos og violer, hvid brownie m/macadania og lakrids, kartoffelkager, dild mousse på yoghurt og hvid chokolade, scones m/ tilbehør som æblemarmelade, flødeskum og hjemmekernet smør, der var snegle m/ farin og kanel, clafoutis m/blommer og vanilje. Der var også hjemmelavede skumfiduser. Tre af slagsen m/ solbær, kakao og orangeblomst. Dagens overraskelse må være "Dild mousse på yoghurt og hvid chokolade". Ja, dild, den er god nok.

Undskyld mig! Men jeg er bestemt ikke glad for dild, og hvem pokker kan finde på at lave en kage med dild? Det kan man på Nimb Terrasse! Jeg kan lige så godt røbe, at det var en af de kager, jeg spiste to stykker af. Aldrig har jeg fået en kage, der smagte så godt. Dild er et genialt valg og passer fint ind med hvid chokolade.

Mens vi sidder og slår mave og overvejer, om vi skal have et stykke mere, diskuterer vi, om der er noget, vi eventuelt kan sætte en finger på. Det er der vist ikke, for servicen er i top, og tjenerne er opmærksomme på det mindste, og taber du din kagegaffel, så står de der fluks ned en ny, ligesom de også er hurtige til at fylde din kop med kaffe, te eller varm Kakao.

Nogen vil måske mene, at det er dyrt at give 295 kr. for at kunne spise alle de kager, du vil, men helt ærligt du kan snildt købe en kop kaffe og et stykke kage til 68 kr., og så er 295 altså småpenge. Man skal også huske på servicen og ikke mindst på, at kvaliteten og de råvarer, der bruges, er i absolut topklasse.
Det er vinter, og nogle har måske tendens til vinterdepression, men glem alt om lykkepiller: et kagebord på Nimb Terrasse kan man kun bliver lykkelig af. Så hvad stopper dig?

Kagebord kan være ændret siden vi skrev artiklen. Så søg altid på www.Nimb.dk

Tjek os ud

Gourmet Guide

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr