Vandkanoner, tåregas og et stort antal kampklædte betjente var en del af den første Pride i den polske by Lublin i denne weekend.
I sidste weekend blev den første pride afholdt i byen Lublin i den østlige del af Polen. Lublin har knapt 75.000 indbyggere og befinder sig tæt på grænserne til både Hviderusland og Ukraine.
Omkring 1500 havde valgt at deltage i den første pride i byen, men ikke alle var lige tilfredse med det tiltag.
300 moddemonstranter
Selvom vi snart kan skrive 2019 i kalenderen, er det langtfra alle steder man kan tillade sig at kæmpe for ligestillingen for LGBT+ folket. De omkring 1000-1500 deltagere blev beskudt med kasteskyts som sten, flasker og hvad man ellers kunne bruge af de godt og vel 300 moddemonstranter.
Politiet var mødt talstærkt op og brugte både vandkanoner og tåregas for at holde moddemonstranterne på afstand.
Borgmesteren i Lubin havde forbudt prideparaden af “sikkerhedsårsager”, men en appeldomstol havde efterfølgende afgjort at paraden måtte afholdes.
Der meldes om flere tilskadekomne moddemonstranter og to sårede politifolk, men pridedeltagerne skulle være gået fri.
Se videoen her