Foto Screenprint Facebook

Hadforbrydelse rammer Lambda

Af Tejs O. T. Lindhardt 21. december 2018

Kun kærligheden kan sejre, og i mangfoldighedens navn skal Nordkraft besejres.

Netop som vi har bragt artiklen om mangfoldighedsfesten i Odense til næste år, og julefreden så småt er begyndt at sænke sig, så har ”Grinchen” været forbi Lambda i Odense.

Lambda postede tidligere i dag dette på deres facebook:

”NEJ TAK TIL NORDFRONT OG INTOLERANCE

Kære medlemmer og brugere af Lambda.

Det her er så vigtig en udmelding. Læs den til ende og hjælp os med at kæmpe imod intolerance og had. En udmelding der viser, at vi desværre stadig har mange ting at kæmpe for.

Tidligere i dag 20.12.18 kom to personer fra organisationen “Nordfront” forbi Lambdas lokaler i Brogade. De begyndte at klistre vores døre og vinduer til med markeringsbånd og skilte med blandt andet “Knus Homo-lobbyen” På en af billederne er det også muligt at læse hvad de hængte op.
Andre steder i landet har organisationen også været på spil, men det her er første angreb på er specifikt sted for LGBT+ personer.

To tilfældigt forbipasserende kom forbi, og fik jaget de to personer væk. De rev også markeringsbånd og plakater ned.
Selv om de umiddelbart ingen tilknytning har til Lambda, stod de op mod de to aktivister.
Vi håber, at I to ser det her opslag, for I skal have 1000 mange tak for jeres handling!
Gid der var flere af den slags mennesker.

I Lambda tager vi stærk afstand til “Nordfront” og organisationens handlinger. Vi har naturligvis meldt det til Politiet og har overbragt dem videomateriale med videre.
Vi er rystede over, at der i 2018 finder sådan noget sted. At mennesker kan være så drevet af had til andre. Det er os uforståeligt.
Men vi er også fuldstændig overbeviste om at kærlighed til hver en tid er stærkere end hadet.
Lad os derfor stå sammen i hele LGBT+ miljøet og vise hvor stærke vi er. At vi ikke lader os kue. At vi vil have lov til at stå ved dem er.

Vi vil derfor gerne opfordre jer alle til at være med til at signalere dette. Del opslaget. Slå et smut forbi Lambda henover jul og nytår. Vi har åbent næsten alle dage. Vær med til at sende et signal om at vi er her og vi ikke trækker os når nogle prøver på at holde os nede.

Sammen er vi stærkere end hadet!”

Langt fra kærlighed
På hjemmesiden Nordfront.dk er der had over hele linien – mod muslimer, jøder og nu homoseksuelle.
Meget stolt har man lagt artiklen ”Aktion mod homolobbyen – Lambda i Odense” op.

I artiklen kan man se billede af de to helte der fjernede Nordfronts propaganda materiale far Lambda.

I artiklen på Nordfront skriver man således:

”Efter aktionen dukkede et par rødlinger op, et kærestepar, som tilsyneladende var fjender af den traditionelle kernefamilie og støtter af homolobbyens degenerede agenda. De 2 samfundsfjender begyndte at rive Modstandsbevægelses materiale ned, og havde taget det hele ned, da aktivisterne nåede tilbage fra længere oppe ad gaden. Det blev til en del råben fra de 2 antifascister, hvilket endte da, den mandlige rødlig pludselig stak halen mellem benene, og lod sin kæreste i stikken.”

PÅ Lambdas facebook kan man se at opslaget er delt mere end 380 gange.

Episoden er meldt til politiet.
 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Jagten på den ultimative sommerdessert

Sol, sommer og gode desserter på Madklubbens to restauranter Bistro Royal og Brasserie Royal.

Selvom den danske sommer altid på en eller anden måde er et godt samtale emne, handler den som regel mest om r...

Turen går til Prag 

Så går turen til Prag. Vi tager med DSB Interrail og bor på det tidligere Boscolo Prague som nu hedder Carlo I...

Som vi skrev for noget tid siden, skulle vores næste rejse fortages med tog så i samarbejde med DS...

De fire medvirkende i satire-revyen Camille Clouds Brevkasse på Mungo Park er aldeles veloplagte aftenen igennem.

Fornøjeligt brevkasseteater

Mungo Park i Allerød tager Line Knutzon og hendes figur, Camille , under kærlig og fornøjelig behandling i en ...

18. jan
Mio, Jum Jum og Miramis i Odense Teater flotte og velfungerende familieforestilling Mio min Mio.

Flot, dramatisk og rørende Mio min Mio i Odense

Odense Teater havde for mange år siden en meget smuk og velfungerende Brødrene Løvehjerte forestilling med bl....

16. jan

Nytårskur med Tivoli-Garden

Gider man gå på kur i starten af det nye år? Ja, det gider man i hvert fald når Tivoli og Tivoli-Garden invite...

13. jan

Ny single fra Boy George

Boy George aflyste for nylig københavnerkoncerten i Black Box Forum, men har lovet at komme igen næste år. ...

20. dec