DF politiker kalder dansk homo-forfatter for plat

15. marts 2010 af oliver
Læst af 1143 personer.

Af  Tejs Lindhardt

Som vi skrev i går, så lavede homo forfatteren Martin J. Nordkvist et åbent brev til politikkerne på Christiansborg, hvor han beskriver han er ked af homoseksuelle ikke har samme rettigheder som heteroseksuelle.

Danske Folkepartis Søren Espersen vil slet ikke kommentere på sagen, og kalder den danske homo-forfatter for plat.


Kære Martin Nordkvist,

Tak for mail. Jeg gider helt ærligt ikke så meget som at diskutere et eneste sekund med dig om emnet, når du begynder at snakke om Hitler og jøder, der bliver gasset og om homoseksuelle i Iran, der bliver henrettet - i denne sammenhæng !!! Det er sgu for plat. Du må jo ikke være rigtig klog.


Søren Espersen

Martin J. Nordkvist svarer igen


”Kære Søren Espersen,

 

Tak for svar.

 

Jeg bruger de eksempler, som du nævner, for at der ikke skal være nogen tvivl om, at undertrykkelse er undertrykkelse, selvom den som det meste andet kan gradbøjes. For at forklare for dig, vil jeg opstille en uhyrlighedsskala (lad os sige 1-10), hvor jødemord og homo-hængninger får en 11'er på skalaen, og ingen ret til børn og ægteskab får et, skal vi sige, 1-tal.

Undertrykkelse er i det hele taget ulogisk og forkert - i begge ender af skalaen.

Men det er altså ikke desto mindre undertrykkelse at nægte rettigheder til nogle uanset om det er på grund af seksuel orientering, religion eller race, og uanset om det er retten til livet eller retten til at opfostre et barn, der nægtes.

 

Homoseksuelle undertrykkes i Danmark. Det gør jøder, muslimer, sorte eller andre minoriteter ikke. -Heldigvis. De har samme rettigheder som alle andre end homoseksuelle. Homoseksuelle og andre er altså ikke lige for loven.

Er det plat at gøre opmærksom på det? At bede dig om, at lave om på det?

Synes du, at en lille bitte smule undertrykkelse i Danmark er fint nok?

 

I Iran lovgiver man ud fra en religion, og ifølge den religion, må homoseksuelle ikke leve.

I Danmark lovgiver man ud fra en anden religion, og ifølge den, må homoseksuelle ikke opfostre børn og være ægtefolk.

Det ene er måske mere sygt end det andet, men begge dele er undertrykkelse.

Adskil derfor kirke og stat, og lad kirken beslutte, hvem der skal kunne vies i kirken og være ægtefolk i Guds øjne. Og tag så ansvar som politiker, og lad os homoseksuelle få samme partnerskabsrettigheder gennem vielse på rådhuset som alle andre.

Alt andet er simpelthen for primitivt.

 

Jeg ved ikke, om jeg ikke er rigtig klog, men jeg ved, at jeg er et menneske, og jeg bliver undertrykt.

-Det er dit ansvar, Søren Espersen. Dit og dine kollegers ansvar.”

 



Tvivl ikke på dine evner, prøv dig som nyhedsskribent

Skribenter, fotografer søges til at lave nyheder, tage rundt på miljøet steder og lave reportager når der er events. Se mere her


22-05-2012 Danmark videre i Eurovisionen
22-05-2012 AIDS slipper dig aldrig!
22-05-2012 Tag på ø-lejr med de frække
22-05-2012 Homonummer tager kegler i årets Cirkusrevy
21-05-2012 Farvel til Dansk Homoblad