Out&About, Foto Tejs Lindhardt

R.I.P Out&About – det blev til 17 gode år

Af Tejs Ellesøe 17. april 2019

Det sidste år har været en turbulent tid for Danmarks eneste LGBT-magasin. Økonomien var der ikke, og det måtte man tage konsekvensen af.

Det sidste nummer af magasinet Out&About blev sendt i trykken sidst i marts, og her var man allerede klar over at dagene var talte på Danmarks eneste LGBT magasin. Chefen for Out&About, Niels Holm, pryder forsiden med ordene Voldsom Rusketur. Det var en artikel under Sigmund-gate, men det kunne meget nemt have været de sidste seks måneder på Out&About man mente.

Selvom der står på side 4 at næste nummer er på gaden 30. april, var aprilnummeret fra 3. april det sidste nummer. 17. Årgang #195.

Mange magasiner har gennem de sidste 17 år set dagen lys, men Out&About har altid formået at holde skruen i vandet og overlevet magasiner som det moderigtige Frankly, det jyske Fusion, det københavnske Homotropolis og den danske version af det svenske QX magasin.Det skyldes blandt andet et stærkt sammenhold fra det Københavnske bar miljø.

Selvom mange medier led i 2009, midt i finanskrisen, så ramte det først Out&About i 2011.

Det var den første store krise magasinet mærkede, og dengang opfordrede man læserne til at donere 25kr hver gang man læste magasinet.

Det er blevet til 195 forskellige forsider gennem tiden – med tiden også et mere professionelt layout. Det sidste halve år er der kommet bedre artikler. 

Havde Out&About været et menneske, så havde det vært tragisk at miste livet som kun 17-årig, men for et blad er 17 år en lang levealder.

Dermed ikke sagt at magasinet ikke vil blive savnet af mange.
Hjemmesidenforsætter og ligeledes deres facebook profil.
 

Navnet Out&About vil fremover blive brugt til guide som nu hedder ’Out&About – Copenhagen Gay Guide’. Guiden vil udkomme fire gange årligt. Guiden henvender sig primært til udenlandske lgbt-turister i København og vil indeholde en oversigt over alle tilbud til lgbt-personer i hovedstadsområdet. Guiden vil også indeholde en kalender med alle vigtige arrangementer i udgivelsesperioden.

Guiden udkommer med følgende udgivelsesdatoer / temaer

1. juni 2019                                                         Tema – shopping

1. august 2019                                                    Tema – Copenhagen Pride

1. november 2019                                              Tema – jul

1. februar 2020                                                    Tema – Danish Rainbow Awards

1. maj 2020                                                           Tema – shopping

1. august 2020                                                       Tema – Copenhagen Pride

1. november 2020                                                 Tema - Jul


R.I.P Out&About. Tiden og økonomien tog din ånd.

 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr