FotoEurovision.tv

Hvem vinder Eurovision 2019, og hvordan går det Danmark?

Af Elvir Pelešević 17. maj 2019

Eurovision Song Contest 2019 nærmer sig sin afslutning. På lørdag finder vi ud hvem der vinder den 64. udgave af verdens største sangkonkurrence. I denne artikel kommer vi med vores bud på mulige vindere.

I denne uge har vi været vidne til to dramatiske semifinaler i årets Eurovsion. Især den første finale bød på et par overraskelser i skikkelse af Hviderusland og San Marino der begge gik videre til finalen. I den anden semifinale var der ikke mange der regnede med  at Albanien vil kvalificere sig. Ellers gik samtlige favoritter ifølge bookmakerne og fansene planmæssigt videre til lørdagens finale.

Vores favoritter til at vinde Eurovision Song Contest 2019 

1. AustralienKate Miller-Heidke – Zero Gravity.

Da australierne for et par måneder siden valgte den sang der repræsenterer landet i Tel Aviv, fik sangen en noget lunken modtagelse blandt bookmakerne og fansene. Det er først nu, efter tirsdagens første semifinale, at bookmakerne placerer Australien på andenpladsen på deres liste over mulige vindere med 14% vinderchance. Det australske sang deler godt nok vandene – enten kan man lide popopera eller ej – men når det kommer til sceneshowet, er de fleste enige om at australierne har stablet et fantastisk sceneshow på benene som løfter sangen til de helt nye højder. 

Du kan se Australiens optræden fra den første semifinale her

2. HollandDuncan Laurence – Arcade.

Duncan har helt fra begyndelsen toppet bookmakernes liste over mulige vindere af årets Eurovision. I skrivende stund er hans chance for at vinde konkurrencen beregnet til hele 47% hvilket er ret meget. Vi mener også at Holland har den bedste sang i år, men vores forsigtighed skyldes at Duncan og holdet bag ham har haft det svært med at levere et sceneshow der lever op til sangens store potentiale. 

Du kan se Hollands optræden fra den anden semifinale her

3. Sverige:John Lundvik – Too Late For Love.

Svenskerne har de sidste mange år haft kæmpe succes i Eurovisionen med to sejre og fire placeringer indenfor top 3 siden 2011. Det der har kendetegnet de svenske bidrag i nyere tid, er deres spændende og opfindsomme sceneshows. I år har svenskerne skruet ned for de visuelle effekter, men til trods for det er sangen så stærk at den et blandt favoritterne til at vinde fagjuryernes afstemning. Lad os lige tilføje at bookmakerne spår John Lundvik 7% chance for at vinde i Tel Aviv.

Du kan se Sveriges optræden fra den første semifinale her

4. Schweiz:Luca Hänni – She Got Me.

Sidste år var Cypern lige ved at vinde Eurovision Song Contest i Lissabon med en sang der i den grad minder om det schweiziske bidrag i år. Seerne og fansene har taget godt imod Luca Hänni og hans latinoinspirerede sang, selv om det kan være risikabelt at stille op med en sang der kan opfattes som en kopi eller en billig udgave af noget man allerede har hørt. Man må nok sige at uanset hvad man måtte mene om den schweiziske sang, så leverer Luca Hänni varen til fuld tilfredshed, takket være sin charme, sit udseende og ikke mindst sin gode stemme. Ifølge bookmakerne har Schweiz 6% chance for at vinde årets Eurovision.

Du kan se Schweizs optræden fra den anden semifinale her

5. Rusland:Sergey Lazarev – Scream.

Rusland satser stort i år i deres forsøg på at indhendte sejr nummer to i Eurovsion Song Contest. Derfor skal valget af Sergey Lazarev som den der skal hente sejren, ses i dette lys. Han var jo tæt på at vinde konkurrencen tilbage i 2016 i Stockholm. Problemet er bare at Scream er en meget dårligere sang sammenlignet med 2016. Den er for teatralsk og pretentiøs. Når vi overhovedet nævner russerne blandt favoritterne til at vinde, skyldes det et godt og gennemarbejdet sceneshow og det faktum at mange tidligere sovjetiske republikker per definition stemmer på Rusland uanset sangens kvalitet. Bookmakerne tilskriver Rusland 4% vinderchance. 

Du kan se Ruslands optræden fra den anden semifinale her

Og hvad så med Danmark?

Bare rolig – vi har ikke glemt Leonora og hendes sukkersøde og ørehængende sang Love is Forever. Desværre bliver det ikke i år at Danmark vinder Eurovision Song Concert. Dertil er konkurrencen alt for stærk, og Leonoras sang for ordinær, selv om hun sælger den på bedst mulige vis. I bedste fald ender Danmark i top 15, men en placering imellem en 15. og en 20. plads lyder mere realistisk. På nuværende tidspunkt rangerer bookmakerne Leonora på en 17 plads med en vinderchance på 1%.

Du kan se Danmarks optræden fra den anden semifinale her

Hvem der vinder årets Eurovision i Israel, og hvordan det går Danmark, bliver vi meget klogere på lørdag omkring midnatstid når konkurrencen slutter af i Expo Tel Aviv. 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Händels oratorie Saul er blevet en flot operaproduktion på Operaen.

Flot sceneudgave af Händels barokoratorie om Kong Saul

Operaen har set rigtigt med igen at invitere den visonære operainstruktør Barrie Kosky til København. Ligesom ...

24. mar
Forestillingn 2:22 på NørregadeTeatret er et rigtig godt teatergys om spøgelser.

Sikkert teatergys

NørregadeTeatret har sammen med Sjællands Teater taget en ikke ofte spillet teatergenre i Danmark op,nemlig te...

18. mar
Der er masser af spas i opesætningen af Ariadne på Naxos på Operaen, men det trætter i længden.

Smuk sang og forvirring

Ariadne på Naxos er fuld af den skønneste musik fra Richard Strauss, som bliver flot formidlet på Operaen i en...

16. mar
Askepot med Lions Musical er et flot show.

Musikken redder Askepot

Den nye musicaludgave af eventyret om Askepot er et flot show i Tivolis Koncertsal – med masser af god musik s...

9. mar