Idéen til pridemarchen opstod i begyndelsen af april i år da 15 LGBT+-aktivister fra flere bosniske byer tog initiativ til at arrangere begivenheden under sloganet “Spring ud!”
Dengang sagde en af medarrangørerne af pridemarchen, Lejla Huremović, bl.a.:
“Pridemarchen er en af de vigtigste aktivistiske begivenheder som tidligere har bidraget til positive forandringer og bedre vilkår for LGBT+-personer. Vi kæmper ikke kun for vores frihed, men frihed for alle der føler sig diskrimineret. LGBT+-personer er hver dag udsat for diskrimination indenfor deres familie, på arbejde, i diverse institutioner, på gaden. Vores organisatoriske udvalg respekterer principperne om antifascisme, solidaritet, ikke-voldelig kommunikation og ligebehandling.”
Siden nyheden om pridemarchen kom frem, har der i det bosnisk-hercegovinske offentlige rum været delte meninger om arrangementet. Visse politiske partier, religiøse organisationer og fagforeningsgrupper havde opfodret til at man aflyser pridemarchen. Det skete med henvisning til at den politiske situation i landet i forvejen er på kogepunktet, og at pridemarchen ville skabe endnu mere splittelse blandt befolkningen. Dagen før pridemarchen blev der således afholdt en moddemonstration hvor deltagerne fremhævede “den traditionelle familie stiftet af en mand og en kvinde” som den eneste rigtige og naturlige samlivsform. På den anden side har en række kendte bosniere fra kulturliv og politik samt udenlandske diplomatiske repræsentationer udtrykt deres uforbeholdne støtte til begivenheden.
Politiet tog ingen chancer i forhold til at sikre sikkerheden for deltagerne i pridemarchen. Ikke mindre end 1.100 politibetjente, hjulpet af flere snigskytter, sørgede for at alt kunne foregå i god ro og orden.
Pridemarchen i Sarajevo overgik alle forventningerne både hvad angår antallet af fremmødte og selve forløbet. På forhånd havde arrangørerne regnet med at omkring 500 mennesket vil møde op. Det endte med at omkring 3000 mennesker marcherede i Sarajevos gader. Blandt dem var den amerikanske ambassadør i Bosnien-Hercegovina, Eric Nelson, som i øvrigt selv er homoseksuel, den britiske ambassadør Matthew Field, Italiens ambassadør Nicola Minasi, Bosnien-Hercegovinas første repræsentant i det internationale Melodi Grand Prix i 1993, Muhamed Fazlagić Fazla, formand for Region Sarajevo, Edin Forto og filminstruktør Jasmila Žbanić der vandt Guldbjørnen for den bedste film i Berlin i 2006. Mens de marcherede, råbte deltagerne bl.a. “Død over fascismen, frihed til folket”, “Vi skal ud - vi ønsker ikke at leve indespærret mellem de fire vægge”, “Vi er stolte”, “Gaderne er vores” og “Spring ud for kærlighed, frihed og lighed”.
Trods et massivt sikkerhedsopbud frygtede arrangørerne at modstandere af pridemarchen kunne finde på at angribe arrangementet, men det skete heldigvis ikke. Marchen foregik uden en eneste utilsigtet hændelse. Alt taget i betragtning, indgyder den første pridemarch i Sarajevo masser af optimisme og håb om at LGBT+-personer i Bosnien-Hercegovina går en bedre fremtid i møde.